Morgenudfordringer (og lidt om lort)

Svedlugt

Igen lidt om de der morgener, som ikke altid går som planlagt…

Det var faktisk en meget stille og rolig morgen, hvor vi alle tre sad og spiste morgenmad sammen. En sjældenhed, men ikke desto mindre mega hyggeligt. Forinden havde den stået på den obligatoriske tumling, der står udenfor brusenichen og lave de der lyde, der betyder noget i retning af: “moaar se mig, hvorfor er din opmærksomhed ikke rettet 100 % på mig?Prøv lige og SE mig… Jeg vil jo med. Jeg vil jo også have mit nattøj af. Halloooo hjælp mig lige! Forstår du ikke, hvad jeg siger?” Eller noget i den dur. For jeg forstår jo faktisk ikke ret meget af, hvad min soon-to-be-toårige siger andet end det helt oplagte. Med opmærksomheden rettet delvist mod hr. krudtugle og delvist mod de sædvanlige morgenrutiner kom jeg i tøjet – og for en gangs skyld noget rimeligt pænt noget af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Fik da også komplimenter af manden – ikke tit det sker sådan en helt almindelig hverdagsmorgen.

Det er først, da jeg sidder i toget i min totalt uåndbare regnjakke (som i øvrigt ødelægger looket mega meget) og halvsveder lidt, at det går op for mig, at der blev kørt lige lovlig let henover morgenrutinerne medfølgende en god portion sandsynlighed for, at jeg skal lugte lidt af sved resten af dagen.

Uha, kan mærke at endnu en god dag er begyndt! Godt, den står rødvin og venindehygge på programmet for aftenen.

deodorant

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenudfordringer (og lidt om lort)