Candy cravings

Lidt for ofte må jeg indse, at min hjerne, tunge og mave modarbejder mine nyligt velovervejede beslutninger om at skære ned på sukkerindtaget. Jeg har mange gode grunde til at minimere mit forbrug af slik og kage, synes jeg. Der er ingen tvivl om, at jeg ville vinde den kamp, hvis det kun var et spørgsmål om at have argumenterne i orden.

Desværre har en del af mig et fuldstændigt eget liv, som lader al påvirkning med sunde, fornuftige argumenter prelle af som regndråber på en paraply. Det er mega unfair! What to do?

Nogle gange prøver jeg derfor at narre den del af mig ved at vælge noget knap så blodsukkerforhøjende slikagtigt stads.”Se her, det er faktisk rigtige vingummier! Mums for en lækker treat! Det er lige, hvad jeg har lyst til. Og endda med smag af vilde bær. Så bliver det ikke bedre, hva’?”

Det virker ikke, skulle jeg hilse og sige… Jeg er desværre ikke så let at narre. Lidt langsomtopfattende måske, men ikke let at narre. I begyndelsen prøver jeg nemlig igen og igen. Putter 1, 2 og 3 i munden på en gang for at se, om det hjælper. Spiser næsten hele posen. Men det virker ikke. Jeg får nøjagtig samme tilfredshedsfølelse, som hvis jeg stak tungen ud af vinduet. Øv!

For nyligt har jeg læst, at det hjælper at spise eller lugte til noget mintagtigt. Jeg har ikke prøvet det endnu, men jeg tvivler på, jeg lader mig narre.