Candy cravings

Gallakjolen (og lidt om bryster)

Efter mange kvaler og overvejelser fik jeg til sidst bestilt en kjole til det bal, vi skal til om tre ugers tid. Den ankom for få dage siden, og jeg er faktisk meget positivt overrasket over kvaliteten af den. Man har jo sine tvivl, når den bliver syet tusindvis af kilometer væk. Jeg valgte derfor også at få den syet særligt til mine egne mål, så jeg vidste den ville passe. Og det gør den. Det eneste, der var nederen ved den proces, var, at jeg fandt ud af, at der er 15 cm forskel mellem mit bryst- og hoftemål. Det optimale er vist, at det er det samme..

Nu har jeg aldrig været den barmfagre type. Jeg kan huske, at jeg i starten af puberteten håbede, at jeg ville få nogle pæne, store bryster. Det var åbenbart det, der betød noget dengang. Det, og så den flade mave. Jeg syntes faktisk også, at det var et realistisk ønske, for min mor havde jo store bryster. Godt nok ikke nogle misundelsesværdige nogle af slagsen efter amning af tre børn, men der var jo lang tid, til jeg selv skulle amme, så det var slet ikke et issue. En ting, jeg måske ikke lige havde tænkt ind i de overvejelser, var, at min mor altså vejede en 30-40 kg mere, end jeg gjorde dengang…

Tiden gik, og jeg håbede og håbede og håbede og lige lidt hjalp det. De små gajoler ville bare ikke være større. Jeg fik min første bh som 13-årig, og det var ikke, fordi jeg som sådan havde brug for den, men alle de andre piger i klassen havde en (men de havde jo også bryster at pakke ind i den). Lige så pinlig jeg var over at spørge min mor om lov til at få en bh, lige så stolt var jeg, da jeg fik den beige, meget neutralt udseende bh med tilhørende trusser i hånden og efterfølgende på kroppen. Så var man jo praktisk talt voksen. Og DET var vigtigt.

Nu er jeg så der i mit liv, hvor mine små gajoler har været igennem en enkelt omgang amning og nu er svundet til om muligt endnu mindre gajoler. Det er derfor ikke de udringede gallakjoler, jeg går efter. Helst noget med indbygget “padding”, du ved. Og med plads til bh, som naturligvis også har “padding”, så forskellen på bryst-hoftemålet bliver udlignet lidt. Det er derfor jeg har valgt denne, måske lidt kedelige model, men så er der til gengæld også plads til, at maven kan fyldes med dejlig mad 🙂

Gallakjole

2 kommentarer

  • Luise Henriksen

    Ej hvor er den flot! Jeg kan nu bedst lide de “kedelige” modeller som du kalder dem. De enkle er flottest, efter min mening, for så har du massere af mulighed for accesories! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Usmukhedsprojektleder

    Tak Luise! Der var engang, jeg var til det lidt mere vilde og vovede. Gallafesten i 3.g. Det var tider…. Jeg går sikkert i last minute-panik accessories-wise 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Candy cravings