Gallakjolen (og lidt om bryster)

Lidt smukt til det usmukke hjem

Vi har boet i vores hus i 1 ½ år, men er efter min mening stadig ikke ordentligt på plads. Vi har mange hængepartier, fordi vi ikke har prioriteret at bruge penge på møbler, og fordi vi skulle bruge noget lige nu og her. Det er derfor et sammensurium af quick fixes eller andres tiloversblevne møbler. Og enkelte arvestykker. Det kunne nok være meget godt, hvis der var en rød tråd i indretningen. Det er der ikke. Virkelig ikke! Jeg føler ofte behov for at undskylde vores indretning lidt. Et af de sidste køb, vi gjorde, hænger tronende over vores sofa og minder mig hver dag om, at vores hjem er så langt fra et Bo Bedre-hjem, som det kan være. (Pis også, jeg fik sagt ja til det abonnement!) Det var nok ikke helt gennemtænkt det køb. Det er et foto på lærred af et efterårslandskab med træer og en flod. Det er ikke smukt. Det er uskarpt og kedeligt i farverne. Og jeg har i øvrigt aldrig været særlig vild med farven orange. Det er så den dominerende farve i billedet…

Vi har desuden et sofabord, som min mand selv har lavet for mega mange år siden. Det er absolut heller ikke smukt, men det tjener formålet: der kan ligge meget lort på det, det er ret solidt og vigtigst af alt: det gør absolut ikke noget, at der bliver tegnet lidt på det.

Den spisebordslampe, vi indtil nu har haft hængende, fik jeg købt uden de store overvejelser på tilbud for 3 års tid siden. Vi skulle bare have noget lys, og det kunne kun gå for langsomt. Men ærligt talt: den er altså ikke super pæn (undskyld mig, men prikker, der former blomster??), og der er også flere fejl i den. Og nogle gange skal man altså forkæle sig selv lidt. Så nu har jeg tilladt mig at købe en ny, og jeg synes altså, den er så fin! Hvad synes I? (Det er i øvrigt ikke billedet bag lampen, jeg er mega træt af. Der er jo lyserød i ;-))

IMG_1347

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gallakjolen (og lidt om bryster)