At vågne før vækkeuret

Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var at stå op om morgenen, før jeg fik barn. Vækkeuret syntes altid at begynde på sin bimle-bamle lige præcis på det tidspunkt af morgenen, hvor jeg sov allerbedst. Føj en omgang støj for mine lydfølsomme ører. Væk med den og så lige vende sig om på den anden side og tage fem minutter mere. Og fem minutter mere. Eller en halv time. Man skal jo også være frisk og veludhvilet på job. Hurra for flekstid!

Jeg har stadig flekstid. Mit vækkeur p.t. er bare af den slags, der ikke lader sig slukke. Det er nemlig et barn, der råber moaaar, moaaar, indtil jeg får taget mig sammen til at svinge benene ud af sengen og laaaaaangsomt rejse mig i en stadig-tæt-på-næsten-dvale-agtig tilstand. Nogle gange kan jeg først se noget, når jeg står inde foran sengen. Dels på grund af svimmelhed og dels på grund af øjne, der nægter at acceptere, at det er tid til at vågne.

Og her er det så, at der er en ting, jeg ikke fatter. Vores første vækkeur ringer kl. 5.45. Det næste kl. 6. Det er altså pisse tidligt, hvis I spørger mig. Overhovedet ikke normalt at ønske at være på højkant på det tidspunkt. Den seneste uge er krudtuglen alligevel startet på sin kalden tidligere og tidligere. Først før det andet vækkeur og i dag før det første. Kl. var f……. 5.28! Hvorfor? Han var tydeligvis ikke udhvilet, men det hjalp ikke at putte videre med ham. Hans øjne må være indrettet helt anderledes en morens. De insisterer åbenbart på at være åbne på den tid af døgnet.

Det, jeg er bange for, er, at der er tale om en seriøst dårlig vane, der bare bliver værre og værre. Sådan har det i hvert fald udviklet sig i denne uge. Det er jo virkelig svært at skabe gode morgenrutiner og aftaler om, hvem der gør hvad, når hver morgen starter forskelligt. Enkelte dage sover han nemlig længere. Oftest sker det, hvis han har været vågen i løbet af natten. Det er jo heller ikke ønskværdigt, men det gør morgenen lidt roligere.

Jeg frygter endnu mere, at vores forestående tur i sommerhus vil ødelægge det endnu mere. Krudtuglen og jeg skal nemlig afsted med min veninde og hendes søn, som er kendt for at stå MEGET tidligt op. Hvis krudtuglen kan høre, at der sker ting og sager og bliver leget inde ved siden af, så skal han da nok lige se at stå op på den endnu mere forkerte side af kl. 6.

Det bliver en meget træt mig, der møder på arbejde på mandag, er jeg bange for.