En blog uden billeder – kan man det?

Der er en ting, der forhindrer mig i at skrive en hel masse indlæg om alle de usmukke ting, der sker i mit liv. Eller måske rettere: … der er mit liv. Manglende billeder. Jeg er helt vildt dårlig til at tage dem. Og hvad er en blog om et usmukt liv uden illustrationer af, hvad der er det smukke liv?

Vi har faktisk et spejlreflekskamera, men jeg aner ikke, hvordan man bruger det, og jeg synes i øvrigt, det er mega tungt og uhandy. Og nu skal I ikke sidde og tænke, at det bare er fordi jeg burde styrketræne lidt, for så slemt kan det vel ikke være. Jo, det kan! Basta! Og jeg styrketræner faktisk flere gange om dagen med et styks krudtugle på over 12 kg, som næsten altid er på tværs og absolut meget egenrådig og derfor ikke går med, når man kalder.

Men det generer mig lidt, at vi ikke har ret mange billeder af vores dagligdagsliv. Udover at jeg mangler dem til bloggen, så betyder det også, at vi heller ikke har ret mange billeder af krudtuglens yngste år. Vi tager naturligvis nogle af de klassiske mobilbilleder, men kvaliteten er bare ikke den samme, og det er heller ikke altid, vi lige tænker over at tage de billeder. Jeg er bange for, at jeg om 20 år sidder og ærgrer mig sønder og sammen over, at jeg overhovedet ikke kan huske, hvad vi lavede, eller hvordan vi så ud på dette tidspunkt i vores liv. Eller at vores børn ikke aner det. Jeg synes selv, det er mega sjovt at se billeder af mine forældre som unge, og vi har immervæk en del bedre muligheder for at tage billeder i dag end for 30 år siden.

Så jeg øver mig i at blive bedre til det der fotografering, og indtil da må I finde jer i, at der kommer indlæg indimellem uden billeder.

Mine små bitte hjælpemidler til det med billeder