Forpustelse

Ferietempo

Vi er nu på fjerde og sidste ferieuge, og alt går laaaangsomt. Mandag og tirsdag gik med at forsøge at tage mig sammen til at lave noget konstruktivt. Det er f…ing svært, når man sveder efter at have bevæget sig en meter. Det er kun blevet til lidt tøjvask og madlavning, for der kan man jo ikke springe over (desværre!!!!). Til gengæld har jeg fået sovet middagslur. En alt for overset fornøjelse, skulle jeg hilse og sige! Men nu har jeg dårlig samvittighed. For krudtuglen har været i vuggestue hele ugen, og jeg burde udnytte tiden bedre, ellers kunne jeg jo have beholdt ham hjemme. Men jeg orker ikke eller gider ikke, alt afhængig af hvilket projekt der er tale om.

“Ferien” startede ellers med en over en A4 side lang liste over projekter i huset, der skulle laves. Rimelig svært at overskue, når man har en krudtugle, der skal underholdes samtidig. Og når de fleste af projekterne involverede værktøj, som jeg overhovedet ikke mestrer, så er der jo kun en tilbage til at lave det. Min stakkels mand. Som i øvrigt slet ikke planlægger eller prioriterer sin tid (i hvert fald ikke efter mit hoved!). Den første uge gik derfor med at grave og lægge fliser, så den sandkasse krudtuglen fik af sin mormor i fødselsdagsgave kunne ligge rigtig fint, og det var jo ikke nok med det. Nej, sandkassen var ikke helt god nok, som den var, så den skulle også lige slibes og males først. Det har i sidste ende betydet, at det legetårn, som krudtuglen fik af sin morfar for halvanden måned siden, stadig står i stumper og stykker og venter på at blive sat op. Og at vores garderobe i soveværelset stadig er ikke eksisterende. Til gengæld har vi fået os en carport. Eller fået er måske så meget sagt, for de materialer var pokkerme dyre, og sliddet, som manden og hans kammerat har lagt i det, kvalificerer nok også til en opgradering fra begrebet gave.

Køkkenet har også fået en lille opkvalificering med lidt maling og ekstra hylder til alle de elektriske himstregimser, man efterhånden har fået anskaffet sig. Det tog til gengæld også over dobbelt så lang tid, som jeg havde tænkt mig, fordi det åbenbart ikke er fint nok, at stikdåserne bare ligger på hylderne. De skal skrues fast. Og det er åbenbart ikke alle stikdåser, der kan holde til at blive skilt ad. Shit altså. Hvorfor?

Min mand og naboen er blevet fint enige om, at vi koner har en urealistisk forventning om, hvor lang tid tingene tager at lave. Til det har jeg kun en ting at sige: selvfølgelig er de det…

Og nu sidder jeg her på feriens sidste dag og kan ikke lade være med at tænke, at vi nok tog munden lidt for fuld, da vi planlagde feriens to do’s. For har vi fået slappet sådan rigtigt af og bare nydt hinanden og huset? Ikke nok i hvert fald. Og på trods af, at vejret har været så koloenormt fantastisk, har vi ikke været på stranden en eneste gang, selvom krudtuglen er mega fan af både vand og sand.

Næste år kommer der kun til at stå en ting på den skide to do liste, at I ved det. Afslapning!

WP_20140724_004 (1)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forpustelse