Jeg er blevet tyk…

… men det gør ikke noget. Det er den gode slags. Altså den hvor det ikke bare er, fordi man har fået den bedste burger til aftensmad og slet ikke kunne stoppe med at spise, selvom man for længst var blevet mæt (true story fra tidligere på aftenen).

Og det er heller ikke den, hvor man bare er kommet til at spise is hver dag hele sommeren og samtidig har brugt lige lovlig lang tid på at ligge vandret eller med popoen solidt plantet i en dertil indrettet i stedet for at udnytte friheden i ferien til de ellers enormt sunde lodrette aktiviteter, der findes (selvom det også næsten er sandt).

Næh, det er fordi der er en anden en, der har indtaget min krop. Og hold kæft hvor er det pisse hårdt, når man skal bruge halve og hele dage på at døje med semi-kvalme og enorm træthed og samtidig har ansvaret for en to-årigs skiftende ønsker til aktiviteter. Og helst nye hvert 5. minut. Ja, 5.! Jeg har sådan en af de der unger, der ikke kan sidde stille, har krudt i røven og ikke kan koncentrere sig om en aktivitet særlig længe af gangen. Det føles IKKE som ferie, skulle jeg hilse og sige. Jeg har brug for 4 uger mere bare for mig selv for at komme mig oven på denne her ferie.

Gid jeg var en af dem, der elskede at rende rundt efter en to-årig hele dagen og lege i en halv meters højde. Og elskede at stå op kl. 6 hver morgen – også i ferier. “For så får man jo noget ud af dagen.” Og en af dem, der ikke havde behov for minimum 8 timers søvn hver nat. Og ikke nogle gange fik lyst til at skride af h… til for at få noget ro til at sove, ligge på sofaen i længere tid en 5 uforstyrrede minutter, læse en bog eller se en uforstyrret chick flick uden at tænke på, om klokken blev for mange, inden filmen sluttede, så man ikke nåede de 8 gyldne timer.

Misforstå mig ikke – jeg ELSKER min søn, men hold nu OP, hvor er det hårdt at være mor 24 timer i døgnet. Og nu kommer der en til… Det bliver… spændende… 🙂