Sure sokker og at gøre sig umage

For lidt tid siden læste jeg et indlæg på twinpeaks.dk om lysten eller rettere ulysten til at vise sit sande, upolerede hjem frem. Der var en læser, der havde spurgt, om hun gik ind for poleret eller praktisk. Det blev til en snak om at ønske at gøre sig umage, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, at man ikke ønsker at vise sit sande jeg frem. Summasummarum hun havde ikke lyst til at vise sin opvask og vasketøj frem.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt provokeret af hendes svar. Fred være med, at hun ikke vil vise billeder af sit upolerede hjem. Det kan sagtens være, jeg ændrer mening, hvis jeg nogensinde bliver blogger med 2000+ læsere (det gør jeg nok ikke med det grimme, rodede hjem, jeg har), men jeg synes, der er alt for mange polerede facader rundt omkring i blogland. Jeg craver nogle flere sure sokker, så jeg kan føle mig en smule mere normal. Jeg kan da godt regne ud, at jeg ikke er den eneste, der har et hjem, der ikke er som taget ud af Bo Bedre, men det ville nu være rart med et par beviser en gang imellem.

Grunden til, at jeg blev provokeret, er naturligvis, at jeg føler mig ramt på min umage. Den gør jeg mig åbenbart ikke nok i, når jeg ikke orker at styrte rundt som en forvildet gris for et kunne fremvise et spotless hjem til venner og familie fra nær og fjern hver evig eneste f….. gang. Især ikke når de kommer nærmest uanmeldt og med få timers varsel. Tak svigerforældre!

Jeg ville enormt gerne have ledsaget dette indlæg med endnu et billede af mit meget upolerede hjem, men da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var der en anden en af husets beboere, der havde ryddet op. WTF! Siden hvornår fandt du lige på det, skat?

(Jeg indrømmer gerne, at det muligvis var en skylderklæring fra ham efter, at jeg havde graviditetstudet lidt inden sengetid aftenen før, fordi jeg følte mig Palle alene i verden med husholdningen uden nogen form for credit, men kun brok. Bare stjæl ideen, tøser!)

Det spolerede dog lige mine planer lidt for dette indlæg, som til at starte med hed sure sokker, bolde og sand alle vegne, for det var der altså lige før. Jeg kan dog love jer, at jeg holder lige meget, om ikke mere, af folk, hvis jeg ser lidt beviser på, at de heller ikke altid orker at gøre sig umage. At den pæne pige til tider er gemt lidt væk til fordel for den uhausfrau-agtige, fuldtidsarbejdende og mig-tid-elskende kælling.

For ikke at ende med at billedløst indlæg (fy fy fy!) så har jeg lige skyndt mig at rode lidt til igen. Der er dog tale om rent graviditetstøj og ikke vasketøj, men bedre end ingenting, ik’?