Livets udfordringer og glæder p.t.

At sætte pris på hverdagen

Jeg tror, der er mange, der kan genkende tanken, som dukker op hver søndag aften, og som på den ene eller anden måde handler om, at man ikke helt kan overskue, at der venter en ny og travl uge forude. Sådan har jeg det alt for tit.

Vores dage ligner meget hinanden herhjemme. Morgenerne starter med enten krudtuglens eller vækkeurets kalden. Begge dele er altid alt for tidligt. Jeg er sådan en sløv starter om morgenen, at jeg slet ikke kan overskue at stå op ved første kald. Derfor er det også oftest manden, der går først i bad, og så kan jeg ligge og putte lidt med et styk krudtugle i sengen, mens jeg prøver (nogle gange mere eller mindre succesfuldt) at tage mig sammen til at stå op med ham og skifte ble og den slags. Det er ikke altid, det lykkes, før manden er færdig på badeværelset, men det skal det helst, for der er ikke mange ekstra øjeblikke at spilde. Især ikke hvis det er vaske-hår-dag.

Morgenmaden indtager vi nogle gange sammen, nogle gange forskudt alt efter hurtigheden af min klargøring. Børste tænder og så ud af døren, så krudtugle kan komme i vuggestue i tide, så jeg kan nå mit tog.

Jeg er bestemt ikke fan af morgener. De mindste ting kan gøre en ellers ikke super skidt morgen til den ledeste øv-morgen. F.eks. hvis krudtugle har fået det forkerte ben ud af sengen og er mega modstander af alle de ideer om tøj, mad, tænderbørstning og overtøj hans åndssvage forældre finder på. Og især hvis det har været en af de hårde nætter med flere opvågninger med en efterfølgende af uransagelig årsager frisk krudtugle kl. 5.20… Ikke fair… Mor her har brug for søvn. Jeg er faktisk ved at gro et helt menneske på min indvendige side…

Nogle dage er det min tjans både at aflevere og hente krudtugle, hvilket giver stress i maven og grå hår på toppen, fordi jeg må drøne fra arbejde for tidligt og gå midt i møder eller sidde utålmodigt og vente på, at det slutter. Afsted til vuggestue og hente senest kl. 16 (så har krudtuglen også leget derhenne i 9 timer) og så hjem og stene. Det er langt fra altid, jeg orker at gå nogen steder med ham, når vi kommer hjem, og han vil oftest også rigtig gerne sidde i sofaen og stene til Ramasjang eller Vilde Rolf (som er HITTET for tiden – hver gang Vilde Rolf ikke er at se i filmen, siger krudtuglen “Mer’, mer'”).

Aftensmaden indtages kl. 17.30 og består for tiden af rugbrød. Det er seriøst en lettelse ikke at skulle stå og lave mad, når man kommer træt hjem efter en lang dag og endnu en lettelse, at opvasken tager 7 minutter, men ulideligt uinspirerende og ikke decideret appetit-øgende for en, hvis mavesæk påvirkes af både andre organer, der skal give plads til en stadigt voksende livmoder og sikkert også hormoner, og som nedsætter lysten til at spise gevaldigt. Bagefter er der fri leg en times tid, inden krudtuglen skal bades og puttes.

Når kl. slår 20 sidder vi som regel helt maste i sofaen. Manden med lektierne og mig med computer, vasketøj eller rengøringssvamp (all right det er ikke særlig tit, det sidste sker). Senest kl. 22 ligger vi i sengen, og der går oftest ikke lang tid, før søvnen har indtaget bevidstheden.

Nu er det så, jeg spørger: Hvordan får man flere glæder og sjove oplevelser ind i sådan en hverdag, så søndagen ikke bliver en mukkende halv-deprimeret oplevelse med tanken om den nært forestående uge? For jeg synes altså ikke, der er særlig meget at se frem til i sådan en uge. Jeg forsøgte mig med min allerste bedsteste (tak i øvrigt til Bamse for at berige mit ordforråd) ven Google for at finde noget, som kan gøre det bare en anelse lettere at lette popoen fra sengen i morgen tidlig. Der var virkelig mange, meget morsomme citater om, hvor lortede de der mandag morgener egentlig er, men efter lidt tid fandt jeg frem til lidt inspiration:

Mandag morgen

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livets udfordringer og glæder p.t.