Sorry, men jeg hader f....... mandag

To graviditeter – samme mave?

I dag har jeg nået en milepæl i min anden graviditet. Jeg har længtes efter, men samtidig frygtet denne dag helt vildt. I dag er jeg præcis halvvejs i graviditeten, og vi har netop fået overstået misdannelsesscanningen. Baby er tilsyneladende perfekt lavet. Det er virkelig et mirakel, at man kan lave et helt perfekt lille menneske inden i sig selv. Fuldstændig crazy at tænke på. Og ja, jeg har jo prøvet det før, så det kan da overhovedet ikke komme bag på mig. Men det gør det altså. Jeg er om noget endnu mere bekymret for, om alt er godt her anden gang. Det er vist meget almindeligt, hvis man skal tro hende scanningsdamen. Det er jo mere virkeligt anden gang, fordi man nu ved, at der kommer et fantastisk lille menneske ud til sidst, som bare vokser sig større og dejligere for hver dag, der går.

Udover det, er der også mange af de samme tanker som første gang. Tykhedsfølelsen for eksempel. “Ser jeg tyk eller bare gravid ud i de her bukser?” Man skulle tro, at man netop på dette tidspunkt i livet kunne slappe lidt af med den slags tanker, men næh nej. De hjemsøger mig som en anden mare. En af grundene er, at min mave vokser meget langsomt udad. Den buler ikke så meget, som at jeg bare bliver bred i taljen. Både på den ene og den anden led. Det skyldes en blanding af mine brede hofter og min lange overkrop, som skaber en fantastisk grobund for en lille spirrevip. P.t. er vægten steget med 4-5 kg, men spirrevippen vejer kun 327 g… Det meste er altså mig og min brede røv.

Det er i øvrigt fuldstændig, som jeg havde hørt. Maven vokser hurtigere anden gang. Prøv lige at tjekke forskellen ud på disse billeder, hvor det midterste er nutiden, og de to andre er for 2 ½ år siden.

sammenligning af graviditet

Jeg kan huske, jeg var vildt stolt over, at man endelig kunne se noget på maven dengang i uge 16 under sidste graviditet. HA! Det var vist kun mig selv, der lod mig narre. Billedet blev taget til ære for gemalen, som på det tidspunkt opholdt sig i Langtbortistan og ikke havde set mig og min mave, siden jeg var et par uger henne. På det tidspunkt vidste vi det af gode grunde ikke endnu, og det var en lidt åndssvag måde, jeg fik det fortalt. Vi havde ellers fint aftalt, at jeg skulle tage en graviditetstest, mens jeg talte med ham i telefonen, så vi fandt ud af det sammen. Åh så romantisk!

Nogle dage efter han var taget afsted mærkede jeg dog de første tegn på, at min menstruation var lige på trapperne, så det fik jeg sagt, da han ringede hjem. Jeg var i øvrigt noget skuffet over det manglende resultat af alle vores “anstrengelser” (;-)) i de tre uger, han var hjemme, og det slog mig, hvordan det måtte være for de mange kvinder, der måned efter måned kæmper for at blive gravide.

De næste par dage gik jeg bare og ventede og ventede og mærkede og mærkede efter. Ingenting skete og så fik nysgerrigheden altså overtaget, og jeg “kom til” at tage en test. Jeg kunne jo altså helt ærligt ikke gå og vente på, at gemalen fik tid eller mulighed for at ringe hjem. Kæmpe var min overraskelse, da testen var positiv, og mega var min skyldfølelse over ikke at have overholdt vores aftale. Jeg måtte være helt sikker, så jeg endte med at købe en dyr test, som viste teksten “gravid”. Foolproof! Så sendte jeg ham et billede af den og bad ham ringe. Der gik ikke lang tid, før han ringede, men det var ikke, fordi han havde set mailen. Han ville bare snakke lidt. “Okay, hør lige her skat…. Det der jeg sagde med, at jeg ikke var gravid. Øhm. Det passer altså ikke.” Romantisk, hva’?

Anden gang var lidt mere afslappet. Nå, jeg tager lige en test. Vente, vente. Den er positiv. Det havde jeg egentlig også forventet, så træt og forkvalmet jeg har været på det seneste. Fuck, det betyder, der kommer en mere. Kan vi overhovedet overkomme det? Nu er vi jo lige (som i for en måned siden) begyndt at sove igennem om natten, og krudtuglen tager al vores energi i løbet af dagen. Godt, det tager 9 måneder at producere sådan én.

Og i dag har vi så fået at vide, at der formentlig ligger en lillesøster til krudtuglen og spræller i maven. En lillesøster med lige så meget krudt i røven som sin storebror. For hulan da, hvordan skal det gå?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sorry, men jeg hader f....... mandag