Et marathon er ingen sag – jeg gør det hver dag – et mor-marathon that is

Jeg løb mit første marathon i Berlin i 2010. Det var enormt fedt at gennemføre sådan et løb. Hold kæft, hvor var jeg stolt. Tiden var ikke til at prale med (4:22), men bare det at gennemføre var præstation nok i sig selv. Året forinden var jeg kun nået op på 15 km, før mit knæ sagde stop. Jeg har længe haft lyst til at løbe marathon igen. Det er bare som om, jeg har en lille smule svært ved at få tid til at løbe 50 km om ugen. Prøv og se, om du kan finde tiden: Kl. 6.00 – sønnike vågner frisk og glad og kommer ind til os og hopper rundt i...

Beautytip: M2 Lashes – længere vipper

Når alt andet glippede, og jeg syntes, at mine bryster var for små, min røv for stor, mine lår for brede, mine ben for korte og mit hår for tyndt (damn you teens!- og lidt 20’ere også), så havde jeg altid en go-to-thing, som jeg kunne prale lidt med over for mig selv. Mine lange øjenvipper. Med et ordentligt lag mascara ville bambiøjnene ingen ende tage. Ret nødvendigt, når man som jeg får de mindste øjne, når der smiles. Og der smiles ret ofte, skulle jeg hilse og sige. Det gjorde der i hvert fald, indtil morskaben blev til mortrætheden. Der er kun et minus ved mine lange vipper, og det er, at de kræver...

Ammehjernen – en dårlig undskyldning?

Jeg læser en bog for tiden. Eller. Jeg læser en lille smule i en bog engang imellem. Den, der ligger øverst på mit natbord (billedligt talt – mine øjne kan overhovedet ikke læse på det tidspunkt af døgnet, hvor min krop berører min seng, så der ligger ikke nogen bøger på natbordet), hedder ”Hallo – er der hul igennem? Dit barns hjerne 0-18 år.” I den bog er der et afsnit, der hedder: ”Ammehjerne? – oxytocin”. Det læste jeg i dag. Det er på 4 sider. Det tog et par timer. Overskuelig mængde af ord, tænkte jeg ellers, inden jeg begyndte. Så kan man jo altid læse det et par gange, når man har glemt...

Den forbudte kedsomhed på barsel

Som enhver anden mor synes jeg selvfølgelig, at min baby er det mest nuttede på jord. Det gør ingenting, at savl, gylp og snot vælter ud af hende i en stor pærevælling. Eller at jeg lige skal fjerne lidt fnuller fra hendes næse og pludselig sidder med den største bussemand på fingeren. Behøver jeg sige, at storebror var meget fascineret? Især fordi han få øjeblikke forinden havde vist mig en af sine egne bussemænd, som ikke på nogen måde kunne måle sig med lillesøsters. Eller at hun har det sjoveste fjæs, når hun skider. Men nuttet er hun. Og kedelig. Mega kedelig. Jeg er seriøst ikke skabt til at sidde på gulvet og synge sange...

Optursdag! Noget om at gå flere størrelser ned på få minutter

Okay, okay… det er måske en lidt misvisende overskrift. Jeg har altså ikke opskriften på at tabe sig x-antal kilo. Sidder i skrivende stund og råæder Marabou. Den med Oreo, hvis der var nogen, der skulle spørge. Jep, lige så god som den lyder. Og jep, lige så svær at stoppe med at æde. Det sker nok ikke, før den er væk… Jeg har forsøgt at lægge den i et andet rum, men blev så træt af at rejse mig hele tiden. I dag gjorde jeg noget mega godt for mig selv. Jeg benyttede mig af en personlig shopper i Magasin med min mor på slæb for at holde øje med bebs (og for at...
Older posts