Den forbudte kedsomhed på barsel

Som enhver anden mor synes jeg selvfølgelig, at min baby er det mest nuttede på jord. Det gør ingenting, at savl, gylp og snot vælter ud af hende i en stor pærevælling. Eller at jeg lige skal fjerne lidt fnuller fra hendes næse og pludselig sidder med den største bussemand på fingeren. Behøver jeg sige, at storebror var meget fascineret? Især fordi han få øjeblikke forinden havde vist mig en af sine egne bussemænd, som ikke på nogen måde kunne måle sig med lillesøsters. Eller at hun har det sjoveste fjæs, når hun skider.

Men nuttet er hun. Og kedelig. Mega kedelig. Jeg er seriøst ikke skabt til at sidde på gulvet og synge sange og rulle med baby eller lege flyvemaskine eller danse hele stuen rundt for at træne hendes nakke-rygmuskulatur, vestibulær sans, og jeg skal komme efter dig. Men jeg gør det, for min baby er vist næsten lige så langsom til det motoriske som sin bror. Ligesom jeg heller ikke er skabt til at gå laaaaange ture med barnevognen uden formål. Men jeg gør det, for jeg har godt af den friske luft og motionen, og baby har godt af de lange lure i barnevognen. Jeg er heller ikke skabt til at skifte fire babylortebleer i træk, fordi babymaven bøvler, når jeg også skal afslutte dagen med at skifte en knap 3-årigs lorteble. Men jeg gør det. Røde numser er heller ikke et hit, og det lugter i øvrigt så forfærdeligt dårligt.

Men jeg keder mig, mens jeg gør det. Og det dur altså ikke at drikke latte i stedet, for det har hverken baby eller jeg godt af, fordi det ender med hjertebanken, vågne nattetimer og dårlig mave hos os begge. Og det dur heller ikke at spise alt for meget kage imens, for så kan jeg ikke passe mit tøj, og som min søn siger: “Ik spise hele, så ondt i mave”. Men jeg må indrømme, at jeg ofte forfalder til det med at spise sig ud af kedsomheden. Det er bare så hammer svært at synge børnesange med munden fuld af chokolade, især hvis man skal undgå at savle ned på baby imens.

Så min største opgave lige for tiden er at acceptere kedsomheden og den dårlige samvittighed over, at jeg er sådan en mor, der ikke synes, det er hylende grinagtigt at bruge dagen på en baby. Jeg overlever på de få timers sjov og spas jeg kan finde på, når baby sover. F.eks. at beregne hvordan man får bagt ti rugbrød på to dage, når surdejen skal være hjemmelavet. Jep, det er lutter skæg og ballade inde i midt hoved for tiden, kan jeg godt fortælle jer!