Børnehavestart og følelsen af at være en alenemor, der hedder Palle

Det hemmelige chokoladestash

Her roder, og der er ikke mere chokolade. Nogen, der vil bytte liv? Bare for en dag?

Her roder, og der er ikke mere chokolade. Nogen, der vil bytte liv? Bare for en dag?

Enhver mor med respekt for sig selv bør efter min mening have et lille chokoladestash. Godt gemt af vejen, så ingen andre end hende selv kan finde det. Omme bag de der køkkenmaskiner, man bare ikke kunne leve uden, da man købte dem, men som nu står og overvejer, om de skal hoppe ud af det nærmeste vindue for at finde nogen, der sætter pris på deres evne til at gøre livet MEEEGET lettere for enhver husmor – hvis man altså lige ser bort fra den koloenorme opvask, som gerne følger af at bruge dem.

Det er i øvrigt enormt vigtigt, at dette chokoladestash ligger et sted, hvor det er helt naturligt for moren at søge hen flere gange i løbet af en dag, så hverken småbørn eller mænd opdager, at mor ikke bare er henne for at finde en ny køkkenrulle, en kniv til at skære pæren i barnemundrette stykker eller tømme opvaskeren.

For der er denondenlynemig mange nederen opgaver ved at være husmor, og de bliver bare en lille bitte smule sjovere, når man tilsætter lidt mundvandsdryppende lækkerhed. Jeg siger det bare!

For tiden har jeg dagligt brug for at skud “skyd-mig-jeg-keder-mig-ihjel-over-mit-liv”-chokolade. Påklædning af to minimennesker, madning af to minimennesker, oprydning, tøjvask, opvask, indkøb, madlavning, mos- og grødlavning 3-4 gange om dagen, madning af baby, som helst vil spise selv – faktisk nægter hun at åbne munden, medmindre hun selv holder skeen, oprydning og aftørring – evt. badning – af baby efter spisning 3-4 gange om dagen, almindelig rengøring – hvis der altså havde været tid blandt alle de andre daglige opgaver. Når jeg endelig en gang imellem sætter mig på min flade med en kop kaffe – som nu – er det ALTID med f……g dårlig samvittighed over de ting, jeg ikke laver. Især i dag, hvor sundhedsplejersken kommer på besøg. Børnesikret hjem, siger du?

I det mindste har jeg været i bad i dag. Det er mere, end hvad jeg kan sige om i går.

Helt seriøst: hvordan overlever I andre?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnehavestart og følelsen af at være en alenemor, der hedder Palle