Jeg har taget min aften tilbage! Noget om et baby-soveprojekt

Positive ting ved at bo i udkanten

Der har været lidt meget negativitet oppe i mit hoved de seneste måneder, så nu har jeg besluttet at iføre mig positivhatten, og med den velplaceret på mit hoved har jeg gentænkt denne her flytning til udkanten og er kommet på denne liste over gode ting ved at være flyttet til udkanten:

  1. Ingen veninder, der gør krav på selskab og fratager mig tid fra de meget vigtige og uundværlige opgaver som opvask, tøjvask, rengøring, madlavning m.m.
  2. Ingen cafeer med gode udeserveringsarealer, så man bliver fristet til at snuppe en kop kaffe i solen og betale ågerpriser for den, når den koster 2 kr. at lave derhjemme.
  3. Ingen gode tøjbutikker, som frister med lækkert tøj, som jeg overhovedet ikke har råd til.
  4. Jeg har fået en ny bedste ven. Det er et hus. Et hus, der ligger rundt om hjørnet fra vores lejlighed. Og starter med lagkage.
  5. Jeg kan faktisk godt forstå, hvad folk siger… Det er nok, fordi jeg har gået til jysk hos min svigerfamilie i 9 år nu.
  6. Det har været strandvejr, mens vi har boet her. Det har det givetvis også i resten af Danmark, men det ved jeg jo ikke noget om.
  7. Der ligger en koloenorm bland-selv-slikbutik rundt om hjørnet, så jeg i hvert fald ikke skal bekymre mig om at blive for tynd.
  8. Der er gratis abeklapning for enden af gågaden. En enormt vellidt attraktion for det næstyngste medlem af familien. Og sikkert også aberne, som nok har følt sig lidt forsømt, før vi ankom til byen.

    Klappe-aber, og vi går IKKE forbi uden at klappe minimum en af aberne. Er der nogen, der har bestemt. Og som ellers bliver mega monster hidsig, hvis ønsket ikke efterkommes. Så det gør det. Hver gang vi går forbi. Og vi går ret tit forbi. Det er den mest direkte vej til børnehaven.

    Klappe-aber, og vi går IKKE forbi uden at klappe minimum en af aberne. Er der nogen, der har bestemt. Og som ellers bliver mega monster hidsig, hvis ønsket ikke efterkommes. Så det gør det. Hver gang vi går forbi. Og vi går ret tit forbi. Hver gang vi skal til eller fra børnehaven faktisk.

  9. Indretningen (læs: rodet) af lejligheden gør, at der ikke er nogen hellige steder at placere en krybende og enormt aktiv baby, så man holdes ligesom i gang hele tiden. Ingen dovneri på denne front.
  10. Det gør ikke noget, hvis det regner hele dagen, og man er bundet til hjemmet, for vi har en strålende udsigt fra 1. sals-lejligheden.

    "WOW! Gid det var mig, der havde sådan en udsigt. Så ville jeg aldrig gå nogen steder." - Tænker I nok. Og ja, der har vi været jævnt heldige.

    “WOW! Gid det var mig, der havde sådan en udsigt. Så ville jeg aldrig gå nogen steder.” – Tænker I nok. Og ja, der har vi været jævnt heldige.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har taget min aften tilbage! Noget om et baby-soveprojekt