Om en sur møgkælling

Første skridt mod marathonform – altså den rigtige marathonform

Klar til første løbetur i månedsvis!

Klar til første løbetur i månedsvis! Og ja, det er åbenbart nødvendigt med to stk. elektriske tandbørster.

Mor-marathonformen er ikke nok for mig mere. Jeg lægger lige en ekstra to do ting på min ellers lange to do liste. I går var derfor dagen, hvor løbetøjet blev fundet frem fra gemmerne. Det lugtede lidt af hengemthed, men hva’ søren. Det fungerede jo nok som det skulle. Løbetøj har jo alligevel ikke ry for at lugte af roser, vel?

På kom det også. Sørme så. Det er trods alt enormt meget lettere at komme ud af døren, når man HAR taget løbetøjet på. Det er så dumt at skifte tøj igen uden at have løbet. Man føler sig virkelig ussel og taberagtig.

Grunden til, at det lige blev i går, var fordi manden i søndags proklamerede, at min undskyldning for ikke at tage ud at løbe ikke længere duede, for nu havde han ryddet op i skuret. Løbevognen var derfor helt og aldeles tilgængelig. Samme dag aflivede min datter min aller sidste undskyldning. Man må jo ikke køre med baby i løbevogn, før baby selv kan sætte sig op. Og vupti sad hun op. Arhmen det er da en sammensværgelse, det der!

Så løbetøj kom på. Plan om løbetur lige rundt om hjørnet, når baby havde fået frokost. Rute planlagt oppe i hovedet. Jeps, good to go. Ingen undskyldninger.

HA! Snydt. Jeg fandt nemlig én. Vejrguderne var med mig. Regnvejr. DET kan man alligevel ikke byde sin baby. At blive tvunget ud i en vogn for at blive kørt rundt i et mega kedeligt tempo og så endda i regnvejr. Niks. Det er helt og aldeles udelukket. Især fordi sundhedsplejersken kommer på torsdag med sit fancy boel-testværktøj, og så må lillefisen ikke være forkølet.

Men altså jeg fik da tøjet på, ik’! Det tæller! Men alligevel lidt usselt og taberagtigt at tage løbetøjet af igen hen mod aftenen, må jeg indrømme.

Som trøst spiste jeg lige lidt mere kage. Tre stykker om dagen er vel ikke for meget. Kageform er jo også en slags form.

Som trøst spiste jeg lige lidt mere kage. Tre stykker om dagen er vel ikke for meget. Kageform er jo også en slags form.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en sur møgkælling