Når livet ikke går helt som ventet - update og lidt om en flytning

Om en sur møgkælling

Møgkælling

Kender I det der med, at I har lyst til at sparke til noget, selvom I ved, det kommer til at gøre ondt? Eller råbe røv af jeres lungers fulde kraft? Uha ja, eller smadre alle tallerkenerne i skabet? Jeg har skrevet lidt om det før her. Sådan har jeg det ca. en gang om dagen. Jeg tror ikke, det er særlig sundt. Det er heller ikke særlig rationelt, når jeg sådan reflekterer over det bagefter. Men i øjeblikket, hvor lysten flår i mig, er det det eneste, der dur. Og det hjælper faktisk lidt. Det flytter i hvert fald fokus ned på foden. Der, hvor det gør ondt. Eller giver en nogle andre projekter at fokusere på. Altså f.eks. at forklare 3-årig, at man ikke må sige røv. At det ikke er pænt. At mor heller ikke må sige det. Fy mor! Eller at rydde op, lime noget sammen eller købe nye tallerkener.

Åh hvor ville jeg ønske, at jeg ikke var sådan. At jeg ikke var sådan en brokke-mokke. Sådan en, der aldrig bliver helt tilfreds med sit liv, men som heller ikke på nogen måde kan komme i tanke om, hvad der skal ændres for, at det bliver godt. Problemet er jo ikke, at her roder, at børnene er umulige, at jeg føler opgaverne stiger mig over hovedet. Nej, problemet er jo: mig. Altså indvendigt. Der inde i bærret, hvor alt kan ændres til det negative, hvis bare man tænker længe nok over det. Men sådan gider jeg ærligt talt ikke leve mit liv. Og det gider min mand og mine børn nok heller ikke.

Indimellem er jeg god til at trække på skuldrene og sige pyt med det. Hvis du ikke har lyst til at støvsuge eller bygge reol eller sortere papirer, så lad dog være. Indtil jeg et par dage senere bliver stjernestinkearrig over, at der ikke er støvsuget, at der ikke er nogen steder at gøre af vores lort, og at den bunke papirer i vindueskarmen nu har ligget der i to måneder. Velkommen Dr. Jekyll og Mr. Hyde!

Jeg er kommet frem til, at løsningen ligger lige for. Jeg skal holde en fridag. EN HEL FRIDAG. En hel dag kun til mig selv. Og det skal være i den tilbagevendende form. En enkelt dag er jo ligesom ikke nok. For jeg må indse, at jeg nok er overanstrengt. Jeg har brug for at få opladt nogle batterier. Min baby er trods alt 8 måneder lige om lidt, og det er 8 måneder, hvor jeg ikke på noget tidspunkt har kunnet tilrettelægge min dag efter mine egne behov.

Første gang, jeg begiver mig ud i lidt frihed, er til min fødselsdag den 3. oktober. Jeg har allieret mig med en bunke gode veninder og burger, øl og cocktails. Så kan det ikke gå helt galt, tror jeg. Og så har jeg insisteret på, at det er min mand, der klarer ungerne. OGSÅ dagen efter. Vigtig detalje lige der. Det resulterede i, at han måtte takke nej til at tage på jagt i vestjylland den dag. Jeg kunne ellers godt mærke, det virkelig trak i ham for at komme afsted. Og jeg er normalt mega dårlig til at kræve noget til mig selv, men jeg kan mærke, jeg har brug for det her. Så jeg insisterede. Kraftigt. Der kommer nok en anden jagt (og i øvrigt synes jeg, det er lidt en forfærdelig fritidsaktivitet).

Hvis sådan en dag indimellem kan formindske antallet af møgkællingedage herhjemme, så er de vist mere end godt givet ud.

Og lidt mere af det her, naturligvis. Doctor’s order… (Jeg har en veninde, der er læge. Det kan vi hurtigt finde ud af, hvis der er nogen, der mener noget andet ;-))

Der var en kage mere. Jeg indrømmer det gerne. Den blev spist hurtigere, end man kan nå at sige værsgo'. Der er derfor ikke billede af den. Det var ligesom også bare forretten, ik'? :-) Og ja, der er både børnekop og hagesmæk med på billedet, for det kunne jeg virkelig ikke tage mig af. Min krop havde brug for kage NU! Ikke oprydning og så kage.

Der var en kage mere. Jeg indrømmer det gerne. Den blev spist hurtigere, end man kan nå at sige værsgo’. Der er derfor ikke billede af den. Det var ligesom også bare forretten, ik’? 🙂 Og ja, der er både børnekop og hagesmæk med på billedet, for det kunne jeg virkelig ikke tage mig af. Min krop havde brug for kage NU! Ikke oprydning og så kage.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når livet ikke går helt som ventet - update og lidt om en flytning