Se mit rod! Lidt om formålet med bloggen

Jeg har en instagramprofil. “Wow”, tænker du nu. “Som om det skulle være noget. Det har alle da, selv min farmor”, men altså det var jo heller ikke det, jeg ville sige. Jeg har faktisk to profiler. En til helt private billeder af mine børn og en til bloggen. Nogle gange bliver jeg nødt til at tage en pause fra detusmukkelivdk-profilen (et besøg hver, i øvrigt, hvis I ikke allerede kigger med. Jeg poster alt muligt usmukt ;-)). Jeg følger nemlig en del profiler med lige lovlig mange perfekte billeder. Smukke damer, smukke børn, lækre boliger, lækre middage og lækkert tøj. Fedt for dem! Men ikke så fedt for mig, som bliver enormt selvbevidst og mindet om mit på alle måder uperfekte liv.

Det var samme følelse, der fik mig til at starte denne blog for over et år siden. Jeg sad og tænkte for mig selv, at der da måtte være nogen lige som mig derude, der var blevet lige så træt af alle de perfekte billeder og fortællinger om liv. Træt af at læse blogs, som lignede fortællinger om ægte liv, men som man havde mistænkt for i virkeligheden var en form for eventyr. Eventyr, som var renset for alt, hvad der hed negativitet, ulykke, hekse, trolde og at gå så grueligt meget igennem. Træt af at blive mindet om, at man selv mest af alt minder om enten heksen eller trolden, og at ens “slot” mest af alt minder om en jordhule (der er i hvert fald sand og støv nok!), og ens “prinsessekjoler” mest af alt ligner askepots hullede gevandter.

Jeg tror, vi er så småt er ved at nå et mæthedspunkt, når vi taler gengivelser af de perfekte liv. Er vi ikke? Det er ikke længere helt forbudt at vise afbildninger af det uperfekte. Af livet, der er blevet levet. Men du skal saftsuseme passe på med at kalde det for rod, når du har det, der mest af alt ligner en bolig fra Bo Bedre, men hvor stuen lige har fået midlertidigt besøg af en tøjstativ med tøj til tørre. ISÆR ikke når tøjet er farvekoordineret og ikke er falmet, slidt, arvet tøj (som i øvrigt er bedre for miljøet, men ikke for perfekthedsgraden). Så bliver jeg altså sur! Man kan ikke have pænt rod. Hvis det er pænt, er det ikke rod i min bog.

Så her er et lille udvalg af mit rod, hvis du er interesseret. I får ikke det hele på en gang. Det tror jeg alligevel ikke, I kan tåle, men husk lige på, at vi kun har boet her en måned, her er ingen opbevaringsplads til alt vores lort, og jeg har en baby, der kun sover 1½ time i løbet af dagen, den ene af timerne, mens jeg går til og fra børnehaven, så der har ikke været meget tid til noget som helst.

Indretning af vindueskarm. Udmærket sted til sin printer og diverse papirer. Bemærk venligst udeladelsen af diverse Kähler/RC-ting. Det ejer vi intet af. Og jeg savner det ærligt talt heller ikke. Kun når jeg kigger på instagram og kommer til at ønske, at der var nogen, der kom og gjorde noget ved min bolig. En makeover. Bemærk i øvrigt den lampeskærm, man kan skimte i venstre nederste hjørne. Den lampe har ingen funktion der. Den er ikke tilsluttet strøm, og der er heller ingen pære i, men et eller andet sted, skulle den jo stå, hvor man ikke faldt over den.

Endnu et perfekt sted til en lille samling nænsomt indsamlede dimsedutter fra diverse genbrugsbikse kombineret med lidt nyt fra Kaj Bojesen eller Wiinblad. Hos os ligger der i stedet en knækket skovl hjembragt fra legepladsen, en fluesmækker (man er vel flyttet på landet) og et par solbriller til en halvtreller fra H&M (til at gemme de mascaraløse øjne væk, mens man traver byen rundt på jagt efter ordentlig kaffe).

Der er sprunget en bombe. Godt vi har et sværd! Og en badering. Og Spiderman. (Find dem selv) Nogle gange forsøger jeg at rydde op, sætte puder pænt og den slags. Det holder som regel i ca. 5 minutter fra poden træder ind af døren, så nu har jeg droppet det fuldstændig.

Jeg tror bare, jeg lader billedet stå for sig selv. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde…