Om de hårde tider og en form for optur

Om selvforkælelse og at knække den fordømte cancer

Fredag aften fandt jeg pludselig mig selv på boozt.com. Det var noget med en knæk cancer t-shirt, som alle de lækre kendisdamer åbenbart har investeret i. Det KAN man jo ikke sidde overhørig. 249 kr. og så går 100 kr. ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Og den er oven i købet ret fin af en hvid t-shirt at være.

Jeg har godt nok allerede støttet med et par hundrede kroner, for vi skal saftsuseme have knækket den cancerkurve. Der er alt for stor sandsynlighed for, at jeg enten selv ender som offer for den lortesygdom, eller at en af mine aller nærmeste gør. Nu bøvler min mor jo faktisk i allerhøjeste grad med sygdommen as we speak. Smertestillende, dræn, kemo og paryk er blevet hverdagsord for os. Desværre.

Så derfor var det jo med et rigtigt fint formål, der gjorde, at jeg liiiige måtte besøge boozt.com. Når man så alligevel var derinde, kunne man jo godt lige lure lidt på, hvad der ellers var at finde. Det er jo næsten spild at sende bare en enkelt lille bitte t-shirt afsted. Især fordi der jo er mid season sale. Så skal man faktisk. Selvom pengepungen er ret tæt på at være tom. Uagtet det faktum endte jeg med tre ekstra ting i min indkøbskurv (og minimum tre mere på min ønskeliste!).  Og så var det jeg begyndte at tænke. Hvorfor var det lige, at jeg skulle have endnu en hvid t-shirt i min fyldte garderobe? Så jeg kunne flashe, at jeg havde støttet det gode formål. Så andre, jeg ikke kendte, kunne se, hvor god jeg er? Næh. Så ville jeg da hellere give alle de 249 kr. til det gode formål. Det gav da om noget meget mere mening for mig. Som sagt så gjort.

Men altså det betød jo ikke, at jeg droppede hele indkøbsseancen. I min indkøbskurv lå tre absolut NEED to have items, som kaldte på mig. Med den der hjerteskærende stemme. Som at de VIRKELIG havde brug for at komme hjem og bo i mit skab. Men jeg kunne mærke, at jeg havde lidt dårlig samvittighed overfor min tomme pengepung, så jeg delagtiggjorde min mand i mit forehavende. Han sagde derefter de vise ord: “Hvis det giver dig mere livskvalitet, så gør det.” Og naturligvis gør det det. Naturligvis. Man er vel pige.

I vil se dem? Fair nok.

cardigan

Kjole

taske

Og nu spiser hele familien havregrød resten af måneden. Eller. Måske er det bare mit kagebudget, der er forsvundet for de næste to måneder.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om de hårde tider og en form for optur