Lidt om hjemmetræning – fra en blød amatør

Jeg slår lige fast en gang for alle: Jeg er ikke træningsekspert. Overhovedet. Jeg er den der type, der starter lidt med at træne. Træner et par gange og stopper igen, og så går der flere uger, før jeg igen tager mig sammen. MEN! Nu har jeg sagt til min mand, at jeg skal have hjælp til at beholde motivationen. For han er nemlig typen, der står op kl. 5 for at kunne nå at træne inden job. Det KAN jeg ikke. Fysisk umuligt. Simpelthen. Men det kan han, og det skal han da lære mig! Altså ikke at stå op kl. 5, men at beholde den motivation, der får ham til at gøre det dag ud og dag ind.

Vi talte lidt om muligheden for, at jeg meldte mig ind i det fitnesscenter, der ligger få hundrede meter fra os, men det krævede, at jeg kunne have baby med eller stille hende udenfor. Og hvad så hvis hun vågnede? Og var det overhovedet pengene værd? Jeg kan jo for filan da ikke engang løfte den letteste vægt i det center.

Men hvad så? Mange forhindringer var der på min vej – eller undskyldninger kan man vel sådan set også kalde dem… Udover motivationen døjede jeg med bekymringer om, at jeg ville bruge al min sparsomme energi på træningen og så ikke have mere tilbage til børnepasning, madlavning og børneputning. Så var den dag da dødsdømt på forhånd. Min søde mand introducerede mig derfor til sine koffeinpiller, og så var den undskyldning ikke længere noget værd.

Næste problem for motivationen var, at jeg kun havde et par kedelige hjemmetræningsdvd’er med kodylt (det ord bruger vi seriøst alt for lidt!) dårlig musik til at guide mig til en stærkere krop. For efterhånden mange måneder siden havde jeg dog i et flip af “Nu skal jeg sørendansme i gang, skal jeg” downloadet app’en Fitnessblender med diverse kortere og længere træningsprogrammer til hele kroppen. Det blev så ikke den dag, jeg kom i gang. Eller den næste. Jeg kunne ikke lige se mig selv stå og træne til den lille bitte skærm på telefonen. Jeg nævnte det kort for min mand forleden, og så blev den undskyldning også udraderet. Han skød det hele op på vores kæmpe tv-skærm via Youtube. Nå ja. Det kunne jeg da sådan set godt have gjort selv…

Det gode ved Fitnessblender.com er i øvrigt, at instruktørerne træner med hele vejen igennem og bliver pressede ligesom os andre, forpustede ligesom os andre. Ikke noget med, at de lige skal rundt og tjekke, om deres søde og hårdt pressede assistenter gør det rigtigt. Det synes jeg faktisk er mega fedt. Og så er der alle mulige kortere eller længere træningsprogrammer til lige præcis det sted på kroppen, du gerne vil have trænet. Det virker skulle jeg hilse og sige. Hold op, hvor kan jeg ikke løfte mine arme i dag. Pænt nederen, når baby skal fragtes rundt, men det bliver sikkert godt med tiden.

Når nu jeg har fået åbnet muligheden for træning via Youtube, så er der jo også vores alle sammens (eller i hvert fald amerikanernes “Biggest Loser”-træner) Jillian Michaels. Hun er en af de der irriterende nogle, der tjekker assistenter og ikke selv træner halvdelen af tiden, men det er saftsuseme effektiv træning! P.t. følger jeg programmet 6 week six-pack abs workout. Det er noget, der slider. Ja, om alt går vel, har jeg sixpack til jul… Altså indenunder mavefedtet, for der er nok ingen, der kan motivere mig så meget, at jeg stopper med at spise kage… FYI.

Og så var der undskyldningen om, at vi ikke har plads til hjemmetræning. Det er virkelig noget bøvlet noget, men det giver da en grund til at rydde lidt op og støvsuge lidt ekstra engang imellem. Jeg har ikke fundet en løsning på det problem og må nogle gange være lidt kreativ i stillingerne foran fjerneren, mens jeg overvejer en ændring af møblementet.

Formålet med træningen er at gøre min krop lidt mere modstandsdygtig overfor de 9 kilos baby og 15 kilos 3-årig, som kræver lidt af hvert. Jeg har længe gået og klaget over ondt i ryggen, og min røv har aldrig været slappere. Det er ærligt talt ikke imponerende det, den her krop kan præstere. Jeg vejer det samme som før de to børn (skiderik, I know), men “slap bolledej” er vist den rette betegnelse for den form, jeg befinder mig i lige nu, og muskler er en by i Rusland. Manden er enig (sagt med al den kærlighed, man kan manifestere naturligvis). Det er altså ikke bare noget, jeg siger.

Så nu må vi se, om jeg kan fremtrylle et billede af en sixpack gemt inde bag mavefedtet om en 6 ugers tid. Tror I på mig? Og er der nogen, der vil være med?