Jeg skal ud og danse i aften!

Buttenschøn releaseparty, julefrokost og mor-i-byen-tid

Tre døgn på Sjælland senere sidder jeg igen i udkanten for en kort stund. Vi har tilbragt dagene med en god blanding af far-prøver-at-være-alene-med-begge-børn-og-putter-dem-selv-for-første-gang (oh gru!), mor-tror-hun-er-teenager-igen-og-går-i-byen-to-dage i træk (hvad hulan har hun gang i?) og noget-med-julemanden.

Torsdag aften var jeg jo så heldig at tilbringe i selskab med min lækre søster (med fødselsdag i dag!), som valgte at være så henkastet lækker i dagens anledning, at hun ankom i gummistøvler. Hvis vi bare skulle have været os to, så var det vel egentlig ok, men nu var vi altså så heldige at have fået lov til at komme indenfor dørene til Thomas Buttenschøns lille intime releaseparty på Rust. Men fair nok, det var trods alt Ilse Jacobsen gummistøvler, og så ved alle, at det jo er det næstbedste efter stiletter.

Jeg har aldrig før været til sådan et releaseparty, og man skulle tro, at det var selve aftenens hovedperson, som var det største for mig at opleve på ret tæt hold, men som sådan en mor til to som mig selv, så var det næsten lige så stort at se hende her i virkeligheden. FRU Buttenschøn. Som vel egentlig var lige så meget aftenens hovedperson, eftersom albummet er en ren kærlighedserklæring til hende.

Åh den kærlighed. Jeg kunne godt se på publikum, at jeg jo havde taget den helt forkerte kavaler med til den fest. Kærestepar stod tæt omringet, hvorend jeg kiggede hen. Og nogle snavede løs indimellem, fordi luften emmede af den kærlighed, den kærlighed. Min søster og jeg skålede i stedet, spiste bland-selv-slik fra baren og sludrede alt det bedste, vi havde lært, mens vi lyttede til lækker musik.

Men han er sgu også ret underholdende, ham Thomas. Han hyggesnakkede sig ind i hjerterne på folk med historier som den om sønnen Jens på 4, som havde lyttet til hans nye album, mens det stadig var så hemmeligt, at Fru Buttenschøn ingenting vidste om det, og derefter var kommet hjem og havde sunget “crazy mama” dagen lang. Haha!

Og sangene? De er sing-a-long-værdige. Med sine catchy omkvæd, så alle i publikum hurtigt fangede dem og kunne synge med, gjorde det aftenen til en ren og skær fest! Hvis du er Buttenschønfan eller bare fan af kærlighed, kan det ægte album erhverves for den nette sum af 140 kr. her, når det udkommer på fredag.

Men der var en, jeg savnede den aften. Lillemor. Fordi jeg skyldte hende en stor fed tak for billetterne. Jeg gik derfor hjem og havde mega dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde fundet hende, mens tid var. Jeg havde spejdet og spejdet, og hun burde have været så nem at spotte med sine 184 cm, men nej. Senere fandt jeg ud af, at hun var blevet ramt af det, som sker så tit for os mødre. Syge børn.

release

Mig iført en STRØGET skjorte og lige så meget make-up, som jeg har brugt den seneste måneds tid. I alt vel at mærke. Og det sad der stadig, da jeg kom hjem og skulle i seng.

Jeg kom hjem og smed mig i min seng kl. 00.30 for at få ca. 1½ time på øjet, før min baby valgte at vågne og brokke sig det meste af en time. Og hver time derefter. Livet med børn. Det er en drøm…

Allerede kl. 13.30 den næste dag sad jeg i toget mod København igen og kæmpede med at holde øjnene åbne. Halvdelen af den cola, jeg havde medbragt for at kurere dels halvtømmermænd, dels heltræthed spruttede naturligvis udover mig i mit fine festtøj, da jeg åbnede den efter at have løbet for at nå tøjet (DOH!), og min sidekammerat bedyrede, at det var den bedste underholdning, der havde været på hele den lange rejse fra Esbjerg.

Min destination denne blæsende dag var Finsensvej og mit arbejde. Jeg har været væk derfra i et år nu, og jeg tænkte, at jeg blev nødt til at vise flaget til julefrokosten for at få lidt at vide om, hvad der foregår for tiden. Og egentlig også bare for at “show my face”! Man skal helst ikke glemmes. Men jeg var mærket af de 6 genstande sammenlagt 5 timers søvn, jeg havde fået aftenen og natten før, så det blev aldrig nogen kæmpe fest for mit vedkommende, og kl 21 var jeg parat til at forlade festen på trods af et band, der spillede vaskeægte dansegulvsklassikere og fri bar.

I løbet af det års tid jeg har været væk, er der blevet ansat 35 nye medarbejdere, vi er blevet slået sammen med 60 andre medarbejdere fra en anden styrelse, og fremtiden er aldeles usikker, for 100 årsværk skal flyttes til Aarhus. Jeg skulle aldrig være gået på barsel…

julefrokost

Jep, jeg havde også make-up på om fredagen! Men det er altså pænt svært at tage selfie i toget uden at blive opdaget. Man kan i hvert fald ikke smile. Til gengæld kan man godt gøre det ved busstoppestedet, men det blæste så også en halv pelikan.

Lørdag og søndag var jeg ramt af træthedstømmermænd gange 100. Det kan godt være, jeg ikke havde været fuld hverken torsdag eller fredag, men for hulan hvor kan sådan et par dage, hvor man ikke passer sin seng og får lidt ekstra alkohol indenbords sætte sine spor. I skrivende stund føler jeg mig i hvert fald mindst ti år ældre, og jeg orker ikke rigtig at skulle tage mig af problemet “mand vs. svigermor vs. børnepasning vs. vi-skal-bo-der-i-en-måned-lige-om-lidt”… Har jeg nogensinde fortalt, at jeg er konfliktsky? MEGA konfliktsky? Og det gør det altså ikke bedre, at jeg står mellem min mand på den ene side og min mor på den anden. Wish me luck!

wp_ss_20151207_0001

Nå ja forresten. Min baby på ti måneder GÅR. 3-5 skridt af gangen kan hun klare fra i fredags. Vi tør ikke rigtig give hende gåvognen, for tænk hvis hun aldrig slipper den.

Med håbet om at I alle har haft en weekend med mere søvn og færre konflikter, men med masser af kærlighed siger jeg “over and out” her fra udkanten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal ud og danse i aften!