Lykken er, når man er mor og…

… morgenen starter med, at størstebarnet hyler “hvor er min faaaar?!” så højt, at der er kæmpe risiko for vækning af mindstebarnet, som for en gangs skyld sover. … man bliver afbrudt i badeværelsesrengøringen af grædende barn i barnevogn efter mindre end ½ time, og man bliver nødt til at gå byen rundt i regn og blæst så stærk, at man er lige ved at falde i åen, for at få barn til at sove videre. … man er ½ time yderligere om at indse, at barn nægter at sove videre, og man bliver nødt til at færdiggøre badeværelsesrengøring på rekordtid, mens man holder toiletbørsten i den ene hånd og barn væk med den anden....

It’s alive! – og noget om en fødselsdag

Det er næsten halvanden måned siden sidste blogindlæg. Halv-fucking-anden måned! Det var ikke planlagt. Hvis det havde været, ville jeg lige have givet et heads up. Det, der skete, var… kort sagt: livet. I al dens prægtige lortethed. Sygdom, sygdom, sygdom – både den på alle måder alvorlige og kemokrævende en af slagsen og den knap så alvorlige, men dog penicillinkrævende slags. Begge dog præget af underskud af overskud. Der har været krævende trodsalderagtige børn, morsyge børn, ikke-sovende børn og en dårlig samvittighed, der kunne nå her fra og til månen. Både over for store og små. Og nå ja. Økonomiske trængsler, som åbenbarede sig på et tidspunkt, hvor vi egentlig troede, det ikke rigtig...