Et dilemma om skønhed

I min bryllupstale til vores bryllup kom jeg til at love min mand, at jeg nok skulle blive ved med at gøre noget ud af mig selv, selvom vi var blevet gift.

Dengang jeg var MEGET yngre, altså lad os sige 12 år gammel, havde jeg nemlig en forestilling om, at man jo bare skulle have manden på krogen, og så var den skid slået. Så behøvede man ikke længere tage pænt tøj på og i det hele taget tænke over, hvordan man så ud. Om man havde børstet tænder. Om man havde pænt undertøj på. Den slags.

Så blev jeg liiidt ældre, og så gik det op for mig, at der var noget med, at man kunne blive skilt igen, og så tænkte jeg, at man jo nok blev nødt til at blive ved med at gøre sig lidt umage for at holde på manden.

Af en eller anden grund havde personlighed og kemi ikke rigtig noget med historien at gøre…

Nå, men så fik jeg børn. Og nu skal min mand lede længe efter en dag, hvor jeg har gjort noget andet ved mit ydre end at sætte håret op i en hestehale. Nogle gange er det redt. Nogle gange har jeg været i bad. Nogle gange har jeg ikke forvaskede trusser på. Nogle gange passer trusserne faktisk også. En meget sjælden gang imellem har jeg gjort noget ved den der kønsbehåring. Men det er egentlig mest, fordi det er pinligt, når jeg går i svømmehallen med baby (ok jeg ved godt, hun nok ikke er baby mere, når hun er et år, men hun bliver ved med at være min baby lææænge endnu) og har laaaange hår på benene (p.s. jeg har før skrevet noget om laaange hår – det var dengang jeg stadig var lidt sjov. Tror jeg nok. Læs det her).

Indimellem kommer min mand og siger, jeg er lækker. Jeg har ham lidt mistænkt for 1) at gøre grin med mig, 2) prøve at løfte mit ellers for tiden ret dårlige humør eller 3) at være blevet “afvænt”, således at han nu tror, at jeg er lækker, hvis jeg har redt mit hår OG været i bad. På samme dag.

Fordelen ved nr. 3 er jo, at jeg således stadig lever op til mit løfte på vores bryllupsdag. Så jeg vælger at tro på ham. Tro på, at han har glemt, hvordan det var for 4 år siden, hvor han lige var kommet hjem efter ½ år i Afghanistan, og vi stadig var nygifte…

Fordelen ved at bibeholde denne “stil” er, at jeg for alvor føler mig velfriseret og sørens lækker, når jeg så endelig kører den helt ud med barbering, make up og håropsætning. Så tror jeg faktisk selv på det. Det er lige før, jeg vil kalde det et lille tip til dem derude, som synes, de kun er en snas lækre i dagligdagen. Drop make uppen. Drop glattejern og diverse mousser, sprayer og hårkure. Drop barbergrejet. Faktisk bare drop spejlet i en periode. Den behøver ikke være så lang. Et par dage eller tre. Og giv den så fuld skrue igen. Jeg LOVER jer, at I bliver imponerede. Over egen lækkerhed.

Dilemmaet? Jeg burde nok gøre liiiidt mere, end jeg gør. Måske bare benytte en eller anden form for duftevand i ny og næ? Rede håret? Gå i bad? Bruge en shampo, der koster mere end en 20’er? Smide de forvaskede trusser ud? (What, kan man det?)

Man skulle jo helst nå at fejre guldbryllup sammen, ik’? Og IKKE blive en del af den fordømte skilsmissestatistik. Bare fordi man ikke tog sig sammen.

Nå ja, og personligheden? Okay, så siger jeg også, han er lækker indimellem. Hvis I insisterer…