Jeg tog mig sammen! Saftsuseme! Jeg tog tyren ved hornene og gik steppet videre i projekt blestop. M
Se næste indlæg >
Om et vist bagetalent og et manglende gen
Jeg elsker at bage! Eller… Altså jeg elsker at spise det, jeg bager. Eller… Jeg elsker mest det smør, man helt lovligt må komme på de friskbagte boller. Og jeg elsker især, hvis det, jeg bager, ikke tager en krig og efterlader hele køkkenet plastret til med opvask.
Jeg har faktisk bagt hele mit liv. Lige fra dengang i folkeskolen, hvor jeg pligtskyldigst ringede til min far på kontoret for at spørge om lov til at bage. Han sagde aldrig nej. Jeg mistænker lidt, at han var ligeglad. Der var så at sige frie tøjler på bagefronten hjemme hos os.
Da jeg flyttede hjemmefra, fortsatte jeg bageriet. Det var mest, når sukkertrangen kom over mig, og jeg var for doven til at gå ud og købe et eller andet. Så baskede jeg en hurtig kage sammen, hvor jeg sparede mega meget på fedtstoffet, for det bliver man jo fed af. Og et eller andet sted skulle jeg jo spare, når jeg havde tænkt mig at fortære hele moletjavsen. Slette alle spor, om man så må sige.
Når der så en sjælden gang skulle være fest, begav jeg mig ud i større, mere avancerede projekter. Som dengang, hvor jeg havde et mere eller mindre mislykket forsøg på at bage bagels. Eller skulle vi kalde dem seje, runde og tidskrævende kugler?
Eller da jeg skulle have kage med på arbejdet og besluttede at bage Blomsterbergs formidable kanelsnegle, men tog den fatale beslutning at bage dem lige op og ned af hinanden i en bradepande. Så ville de jo hæve i højden og blive sådan en slags høj snegl, hvilket jo er ovenud lækkert. Og det ville OGSÅ være enormt praktisk, når jeg skulle transportere dem. Note til selv: de skal bage LÆNGERE TID, når du gør den slags krumspring. MEGET længere tid. Ellers bliver de pænt ubagte inde i midten. Ubagt gærdej? Knap så ovenud lækkert.
Jeg gør det stadig. Jeg bager på livet løs og har endnu ikke lært, at jeg altså ikke besidder lige præcis det talent, der ville kunne gøre alt mit bagværk til mundvandspotentiale. Jeg fik ellers den mest formidable fødselsdagsgave af en af de veninder, jeg bagte sammen med i folkeskolen. En bagebog med de lækreste opskrifter på populære kager fra hele verden.
Men altså… sandheden er, at jeg fucker det op. Gang på gang. For det første har jeg enormt svært ved at følge en opskrift til punkt og prikke. Jeg skal altid improvisere lidt. Eller lave dobbeltportioner, som overhovedet ikke kan være i skålen. Eller løber lige pludselig tør for en eller anden nøgleingrediens, som jeg tænker, jeg da sagtens kan erstatte med noget andet.
Du tror mig ikke? Du tænker: “Ahh nu overdriver hun. Så galt er det sikkert ikke. Især ikke, hvis hun har bagt hele sit liv. Nu disker hun helt sikkert op med billeder af de flotteste kager.”
Bevis A:
Fastelavnsboller med marcipan og hindbærmarmeladefyld gone wrong. Jeg var løbet tør for almindeligt hvedemel og brugte i stedet glutenfrit havremel. Resultatet blev ikke lige de lækre, saftige, runde fastelavnsboller, jeg havde drømt om… Det var en lidt tør fornøjelse. Og glasuren? Jeg mangler helt sikkert det der dekorative gen. Altså genet, der får alt til at se snorlige ud. Som kan redde enhver mindre heldig kage eller bolle.
Bevis B:
Lagkage med hul i. Men jeg har heldigvis løsningen klar i form af afskårne ender. Det er der jo ingen, der opdager.
Bevis C:
Skæv? Bare lidt? Og flooot pyntet, ik? Skrift med flot schwung og masser af klare farver. Helt klart Bagedysten værdig. Eller noget. “Men så smagte den sikkert helt enormt godt?” Øhm… altså hvis man er til lidt tørre, men samtidigt seje kagebunde og en creme, som på en og samme tid er både lidt sur og lidt for fed.
Bevis D:
Dobbelt portion cookies med chocolate chips i form af den billige version af m&m’s, og som jeg har modificeret med kakao og af ren dovenskab har bagt alt for tæt på hinanden på bagepladen, så de er blevet firkantede. Alle ved jo, at det er den perfekte form for en cookie. Or not. Til gengæld smagte de faktisk helt enormt godt og har givet min mand en helt særlig status på sit arbejde.
Bevis E:
Dette er en hindbærroulade. Jeg tænker, det ikke er helt åbenlyst, så jeg måtte hellere lige oplyse dig om det. Den er pænt meget knækket undervejs i rulleriet. Over det hele. På trods af, at den er rullet med det samme, den kom ud af ovnen, og selvom opskriften faktisk blev fulgt fuldstændig fejlfrit. Bortset fra, at den blev taget ud flere minutter tidligere end opskriften påstod, den skulle. Heldigvis havde jeg held med at få hjælp til pyntning. Så er der jo en god undskyldning for det lidt halvfærdige resultat. Jeg havde på ingen måde kunnet gøre det bedre selv.
Case closed.
Heldigvis er jeg så vild med kage og nybagte boller med tandsmør, at jeg fortsætter ufortrødent, og det hænder da, at noget af det er spiseligt. I hvert fald er der nogle gange nogen, der er enormt søde til at komplimentere mig for indsatsen.
Kommer du til kage?
Du ER for skøn❤️ Og jeg ELSKER også at bage og bager ligesom dig! De der billeder fik mig til at skraldgrine fordi de kunne have været mine! Og jeg har jo smagt på både dine boller og kager SÅ jeg kommer meget gerne til kage (igen)😘