Barselsboblen er bristet

Om træningsmotivation fra en dovendidrik

Hvis jeg kan komme til det for min samvittigheds og mine børns skyld, så dovner jeg den mest muligt. Helt ærligt. Jeg er inderst inde en dovendidrik af dimensioner. Hvis jeg kunne bo i min sofa og stadig være relativt sund, så ville jeg gøre det!

Det er f.eks. derfor, vores vinduer aldrig bliver pudset. Det står ligesom ikke ret højt på need to do listen i forhold til madlavning og tøjvask. Det er derfor, jeg aldrig rigtig når til gulvvasken, fordi støvsugningen jo må være så rigeligt! Klap på skulderen til mig allerede der. Det er derfor, at jeg allerede nu har proklameret overfor min mand, at lige så snart der bliver penge i kassen igen, skal rengøringskonen tilbage på job hos os.

Jeg har derfor haft usandsynligt svært ved at få slæbt mig selv og mit dovne skarn af en krop hen til et træningscenter for at presse den til at yde det maksimale af, hvad den kan klare. Sofaen kalder altså ret ofte ret meget højere end vægtstængerne. Damn you sofa.

Jeg havde derfor to valg for at opretholde et bare nogenlunde acceptabelt niveau af muskler i min krop. 1) Jeg kunne smide sofaen ud og købe klapstole i stedet. 2) Jeg kunne lade være med overhovedet at tænke over, hvorvidt jeg helst ville sidde i en sofa i stedet for på en kondicykel.

Siden resten af familien nok ville blive pænt sure over, hvis sofaen lige pludselig var smidt på losseren og ikke ville tilgive mig, før et nyt pragteksemplar havde indfundet sig foran vores koloenorme husalter, så har jeg valgt nr. 2.

Siden jeg den 25. januar meldte mig ind i fitnesscenteret lige rundt om hjørnet fra den komfortable sofa, har jeg trænet rundt regnet 15 gange. Det er 2-3 gange om ugen. Der har ikke været nogen slinger i valsen. Intet tidspunkt har sofaen vundet, for konkurrencen er simpelthen taget ud af spil.

Træningsmotivation

Hvis du, som jeg, har enormt svært ved at finde motivationen til at komme afsted, så er jeg kommet langt med disse råd til mig selv:

  1. Sæt dig et realistisk mål for, hvor mange gange om ugen og hvor længe, du skal træne. Start blidt ud. Succes er den bedste motivation. Du kan altid gunne op, når din krop for alvor har glemt, hvordan sofaen føles. Jeg startede med at beslutte at træne mandag og torsdag og kun træne maks en time. Hvis jeg kun gad gå på løbebåndet og måske lave 7 mavebøjninger bagefter, så var det ok, for jeg var kommet afsted. Og så havde jeg trods alt en del dage tilbage, hvor sofaen var et helt acceptabelt valg.
  2. Beslut, at det ikke er for de store musklers skyld, den hurtige tid på 5-kilometeren eller x antal tabte cm/kg, der skal være motivationen. Ikke til at starte med. For mig virkede det i stedet at bruge ønsket om at få nogle endorphiner op i min negativt tænkende hjerne. Den umiddelbare lykkefølelse, som træning giver, er simpelthen med til, at jeg langsomt bliver lidt gladere dag for dag. (Læs eventuelt lidt mere om endorphiners påvirkning af hjernen i illustreret videnskab her)
  3. Har du ondt i ryggen, fordi du evig og altid har mindst et krapyl på armen? Træning hjælper! I løbet af få ugers styrketræning har jeg åbenbart fået styrket min core så tilstrækkeligt meget, at jeg aldrig har ondt i ryggen mere. Aldrig. Før var det, hvis ikke dagligt, så i hvert fald ugentligt, at jeg klagede over rygsmerter og træthed i ryggen.
  4. Få lavet en kropsanalyse, så du kan se, at der sker lidt med kroppen – også selvom vægten ikke bevæger sig. Jeg fik lavet en i mandags, det vil sige, en måneds tid efter jeg var begyndt at træne. På trods af træningsstilstand i nærmest flere år på grund af noget med nogle børn beregnede den kære Tanita (maskinen) mig til at være 15 år yngre, end min fødselsattest bevidner. 15 år! 15! Say what? (Jo, det bidrog også i anseelig grad til min lykkefølelse!) Min idealvægt er således 200 gram fra den nuværende, og jeg er ikke helt klar over, hvilket mål jeg skulle sætte mig, hvis jeg skulle sætte noget mål, men det skal nok bare være at fortsætte og kun tænke på 1), 2) og 3) og min generelle sundhed og velvære – også mentalt.
  5. Man må godt spise et lille bitte stykke kage, når man har trænet 😀

Og hvis du sidder lige nu og tænker: “Hun kan sagtens, hun er jo på barsel, så hun har jo al tid i verden til at træne”, så vil jeg bare sige: JA. Det er jeg, og lige nu har jeg en lille bitte smule ekstra tid, fordi den mindste er i dagpleje 1½ time om dagen, men jeg har altså kun sovet 5 timer (afbrudt) i nat på grund af selvsamme bettefis, og lige nu er jeg ikke ved at falde om af træthed, fordi mit naturlige overskud er blevet større. Jeg blamer træningen. Jeg er derfor ret overbevist om, at min nye træningskontinuitet vil fortsætte, når jeg begynder på job igen i næste måned, fordi overskuddet er der til det. Jeg håber! (Kryds lige fingrene for, at det rent faktisk sker!)

Hvad gør DU for at bevare træningsmotivationen? Kom med det bedste råd. Jeg er lutter ører.

Tanita kropsanalyse

34 going on 19! Pænt godt gået af en sofakartoffel og mor til to. Kostvejlederen og jeg blev enige om, at det måtte være al den renden efter og bæren på børnene, der havde gjort forskellen. Og så er jeg nok bare ret heldigt stillet, sådan rent kropsligt. Jeg takker og bukker for de gode gener. Tro ikke, jeg ikke er taknemmelig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barselsboblen er bristet