Når livet slår dig ud

Den seneste uge er min indvendige følelse af irritation over de småbump, der er på en vej befolket med minimennesker, vokset i takt med, at min lunte er blevet kortere. Det er en temmelig dårlig kombination. Især på dage når man er ene om at håndtere situationer, hvor en 3-årig – helt hypotetisk naturligvis – går amok over, at yoghurten ikke dækker havregrynene, så der er “huller” i morgenmaden. Eller hvor en 1-årig bare ikke fatter, at det kan være farligt at kravle på tripp trapp stole, og at man slår hovedet op i bordet, hvis stolen er skubbet ind under bordet, og man alligevel prøver at kravle op på den. Igen og igen og...

Bar mave, weekendfrustrationer og en dejlig afslutning på en mandag

Fredag kørte jeg med klatten. Jeg havde overstået de tre første arbejdsdage i noget, der minder om 16 måneder, jeg havde netop trænet og følte mig som en skinny, men stroooong bitch med flad mave og masser af energi, jeg havde hele dagen foran mig til at gøre præcis, hvad der passede mig, indtil børnene skulle hentes, og der var fredagsslik i vente. Klip til fredag aften efter at have lavet mad med en hånd og mandsopdækket børn med den anden. Børn, der skiftevis ville hjælpe til, være i vejen og udforske nye og farlige dele af den lille lejlighed. Vindueskarmen f.eks. Ikke passende opbevaringssted for 1-årige. Just saying. Og en mand, der først kom...

Sparetips

De forgangne 8 måneder har pengekassen hjemme hos os været sådan en, der insisterede på at kalde på øller, når man råbte Møller til den. Tom. Hul. Indholdsløs. De penge, der har været, har hurtigt insisteret på at bevæge sig videre i verden af ren og skær ensomhed, er jeg sikker på. 8 måneder på nedsatte barselsdagpenge og en mand uden en ordentlig løn, men til gengæld en ualmindeligt tung timeseddel. Det tærer. Både på opsparingen og på overskuddet. Et overskud, som i normale tilfælde ville kunne genvindes ved lidt netshopping eller en strøgtur med et glødende dankort som bedste følgesvend. En fuldstændig uholdbar situation. Der var en af mine veninder, der derfor mente, at...

Jagten på glæden #2

Det trækker altså tænder ud det med at fokusere på ting, der gør glad. Det er IKKE det letteste i hele verden, og jeg har endnu ikke haft en hel dag, hvor jeg ikke har været bare lidt (læs: eddike) sur indimellem. MEN kombinationen af sol, endorphiner og udsigten til snart at kunne sætte fod i vores hus i det sjællandske igen gør altså noget ved humøret. Og så fylder min mors sygdom lige p.t. heller ikke så meget. Hun har på to måneder både været 14 dage i Indien og en god uge i Spanien. Ingen grund til bekymring der. Uhelbredelig kræft skal da ikke sætte en stopper for at gøre det, der gør...
    Newer posts