Hvor var det nu jeg kom fra?

Græsenketips

Det hænder jo indimellem, at der er andre end mig, der er alene med børnene i dage af gangen. Har jeg ladet mig fortælle. Mine sociale aktiviteter de sidste to måneder, hvor jeg har været græsenke fra mandag til fredag med en mand, der er pendlet fra Roskilde til Skive hver uge, kan tælles på en hånd. Det er altså ikke der, jeg har opsnappet den slags info.

Derfor tænkte jeg, at det var på sin plads at dele lidt ud af mine erfaringer. Kun hvis man er ekstremt selvsikker i sine evner som alenemor, kan man undgå på forhånd at bekymre sig jævnt meget over, hvordan det mon skal gå.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvad det er, man frygter kommer til at ske. Nok ikke, at der er nogen, der dør. Eller kommer voldsomt til skade. Trods alt. Måske om man kan klare opgaven uden at råbe af sine børn? Uden indimellem at være ved at omkomme af træthed?

Og til det kan jeg bare højt og klart svare: Not gonna happen! Der vil være surhed, og der vil være træthed. Jo længere tid tilstanden står på, eller jo mindre søvn, desto mere af det sure. Sådan er det. Vi er bare mennesker, og selvom man allernådigst har modtaget det vigtige prædikat “forældre”, betyder det ikke, at man med et snuptag er blevet et overmenneske. Altså en af dem, der har fuldstændig styr på alle følelser. Især de negative. Uretfærdighed, rådvildhed, irritation, frustration, afmagt. I ved, den slags. Og det er helt okay! Helt okay.

Når du når til den erkendelse, så føles det ikke nær så skræmmende at klare skansen alene nogle dage. For så længe børnene – og dig selv i øvrigt – får tilstrækkeligt med kærlighed, så klarer alle den.

Det var mit bedste tip. Nedenfor finder du nogle flere, hvis du lige står og mangler 🙂

1. Hold madlavningen på et absolut minimum – spejlæg er en uovertruffen spise. Vidste du, hvor mange gode vitaminer og mineraler, der findes i æg? Medmindre du altså synes, det er en oplagt mulighed for dig til at træne “at hakke løg med en hånd”-disciplinen.

2. Sid på gulvet med børnene, lig eventuelt alt efter træthedsniveau. Alle tiders trick til at lade børnene tro, at du er med i legen. Flyt eventuelt “aktiviteten” til sengen eller en madras på gulvet.

3. Ipad som erstatning for en forælder er altså ikke dumt og lad være med at have dårlig samvittighed. Hvem har gavn af det? Det er f.eks. rigtig smart som pauseklovn, mens du putter det ene barn, hvis du har sådan nogle som mine, der deler værelse, men forstyrrer hinanden i indsovningsfasen.

4. Læg tøj frem til næste dag. For alles vedkommende. Også dit eget. Helst ude på badeværelset, så alt er klart til næste morgen, og du i ro og mag kan klæde dig på, inden børnene vågner. Med mindre de vågner før 6. Så er du screwed, for hvem gider stå op kl. 5 for at være klar, hvis nu børnene vågner.

5. Gå i ordentlig tid i seng og stå op i tide om morgenen, så du kan nå dit morgenritual, inden børnene vågner. Søvn er vigtigt for overskuddet. Og så er det altså også rart at kunne undgå at skulle bruge den gode del af en time på at dække de sorte rande under øjnene.

6. Slap af med at vide, at dine børn er i trygge hænder i institutionen, selvom de er der i 9 timer om dagen, og selvom de andre børn bider. Nej, der er ikke nok hænder i institutionen, men der kommer ikke flere af, at du stresser over det.

7. Forbered dig mentalt på vredesudbrud fra trætte børn. Sig til dig selv, at: Det er okay. Han er bare træt. Han mener det ikke seriøst, når han siger, at han vil skyde dig med en rigtig pistol. (True story i øvrigt)

8. Lad være med at have for store forventninger til weekenden, hvor din partner in crime endelig er hjemme og kan tage del i hjemmets pligter og børnepasningen. Han er ikke inde i børnenes verden, især ikke hvis han er væk i tide og utide, så han kan ikke bare lige tage over, mens du ligger på sofaen og prøver at komme dig oven på en udmattende uge. I øvrigt er han formentlig også pænt træt.

9. Brug bedsteforældre, nabopiger, legekammeraters forældre til af og til at hente et barn eller to, så enten din flekskonto eller det tiloversblevne barn kan få lidt ekstra nursing. Jeg har ladet mig fortælle, at de der bedsteforældre også rigtig godt kan lide at være sammen med deres børnebørn, når de ikke er syge 😉

Har I andre gode råd?

Jeg er pt. på min 11. men sidste(!!!) uge som græsenkealenemor, og jeg fortjener sgu en medalje for at have overlevet. Hvis jeg selv skal sige det.

img_4564

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor var det nu jeg kom fra?