Bar mave, weekendfrustrationer og en dejlig afslutning på en mandag

Fredag kørte jeg med klatten. Jeg havde overstået de tre første arbejdsdage i noget, der minder om 16 måneder, jeg havde netop trænet og følte mig som en skinny, men stroooong bitch med flad mave og masser af energi, jeg havde hele dagen foran mig til at gøre præcis, hvad der passede mig, indtil børnene skulle hentes, og der var fredagsslik i vente. Klip til fredag aften efter at have lavet mad med en hånd og mandsopdækket børn med den anden. Børn, der skiftevis ville hjælpe til, være i vejen og udforske nye og farlige dele af den lille lejlighed. Vindueskarmen f.eks. Ikke passende opbevaringssted for 1-årige. Just saying. Og en mand, der først kom...

Sparetips

De forgangne 8 måneder har pengekassen hjemme hos os været sådan en, der insisterede på at kalde på øller, når man råbte Møller til den. Tom. Hul. Indholdsløs. De penge, der har været, har hurtigt insisteret på at bevæge sig videre i verden af ren og skær ensomhed, er jeg sikker på. 8 måneder på nedsatte barselsdagpenge og en mand uden en ordentlig løn, men til gengæld en ualmindeligt tung timeseddel. Det tærer. Både på opsparingen og på overskuddet. Et overskud, som i normale tilfælde ville kunne genvindes ved lidt netshopping eller en strøgtur med et glødende dankort som bedste følgesvend. En fuldstændig uholdbar situation. Der var en af mine veninder, der derfor mente, at...

Barselsboblen er bristet

Første time alene i dagplejen er overstået for min bettemus. Hun klarede det ok. Der var lidt tårer, og jeg havde håbet, vi kunne have undgået den slags, men hun er en mors pige. Hvilket jo er fedt for mig, så har jeg da gjort noget rigtigt. Dog knap så fedt, når jeg skal gå fra hende. Den følelse kender de fleste mødre nok. Det er altså officielt slut med at være på barsel med min lille baby. Efter 13 måneder og 3 dage. Det er 3 måneder og 13 dage mere end med mit første barn. Og hvis jeg skal være helt ærlig, har det ikke været decideret fantastisk med den ekstra tid. Der...

Om at være græsenke #2

Glæden ved at være gift med en soldat er, at man indimellem kan gøre lige, hvad der passer én. Spise det til aftensmad, man ved, han ikke rigtig kan lide, spise snolder på en tirsdag, se tøseserier hele aftenen og tage de ældgamle, men mega behagelige trusser på. Alt sammen fordi han er væk på øvelser indimellem. Hov… Nå nej. Vi har jo børn… Næringsindholdet i aftensmaden skal derfor være på et rimeligt niveau. I hvert fald den ene af dagene, han er væk. Bye bye nachos. Snolderen kan man jo ikke rigtig købe med et treårigt slikelskende (hvor har han det fra?) monster på slæb. Serien? Et enkelt afsnit kan jeg måske holde mig...

Status på projekt blestop. Advarsel: læs ikke dette, hvis du er bange for lort

Okay. Fair nok. Jeg indrømmer det. Det gik faktisk ok med det blestop. Tissedelen altså. (Hvis du ikke læste mit tidligere indlæg om mine betænkeligheder ved projektet, kan du finde det her.) Vi har været i gang i 3 ½ måned nu. Det tog faktisk nok ikke mere end 14 dage med et par håndfulde “uheld”. Det er egentlig et dårligt ord at bruge. Uheld. Børnene gør jo bare det, de er vant til. Det er jo de voksne, der lige pludselig har hugget deres numses aller bedste ven. Nå, men vores 3,5-årige var faktisk blefri og tør – også om natten – efter cirka 14 dage. MEN… Han går stadig med ble. Hvorfor? Fordi...