Det går da meget godt det her alenemor/græsenkeshit

På trods af det høje niveau af irritation i min krop og den dertilhørende korte lunte (læs eventuelt her, hvis du ikke ved, hvad jeg taler om) så går det faktisk meget godt i det usmukke hjem. Her roder stadig usigeligt meget, vasketøjet er snart blevet beskidt igen af at hænge så længe på tørrestativet, og maden er ikke de store kulinariske oplevelser. Men vi overlever! Og vi hygger os samtidig! Især denne morgen var helt ekstraordinær hyggelig med to børn, som kom ind til mig i sengen (den ene havde egentlig været der fra start, men havde lige været ude et smut for at tage en inspektionsrunde og bedt om at få yndlingstrøjen på,...

Om at gribe chancen for en date

Kl. er knap 20.30, ungerne er puttet, og manden pakker til en “stroppetur”, så jeg sidder efterladt i sofaen uden mulighed for at se den serie, vi er så netf(l)ixede på lige p.t. ØV! Undskyld, hvad siger du? Om min mand skal på shoppetur? Og hvad i alverden han så pakker til sådan en? 😉 Haha – I crack my self up. Nej, en stroppetur er en anstrengende flere dages øvelse, hvor man bliver presset på mad og søvn. Godt man ikke er i forsvaret… I stedet har jeg tænkt mig at gnaske bland-selv-slik i lange baner i de fire dage, hvor han er væk, og jeg er alene med ungerne. DET er dælme da...

Et dilemma om skønhed

I min bryllupstale til vores bryllup kom jeg til at love min mand, at jeg nok skulle blive ved med at gøre noget ud af mig selv, selvom vi var blevet gift. Dengang jeg var MEGET yngre, altså lad os sige 12 år gammel, havde jeg nemlig en forestilling om, at man jo bare skulle have manden på krogen, og så var den skid slået. Så behøvede man ikke længere tage pænt tøj på og i det hele taget tænke over, hvordan man så ud. Om man havde børstet tænder. Om man havde pænt undertøj på. Den slags. Så blev jeg liiidt ældre, og så gik det op for mig, at der var noget med,...

Lykken er, når man er mor og…

… morgenen starter med, at størstebarnet hyler “hvor er min faaaar?!” så højt, at der er kæmpe risiko for vækning af mindstebarnet, som for en gangs skyld sover. … man bliver afbrudt i badeværelsesrengøringen af grædende barn i barnevogn efter mindre end ½ time, og man bliver nødt til at gå byen rundt i regn og blæst så stærk, at man er lige ved at falde i åen, for at få barn til at sove videre. … man er ½ time yderligere om at indse, at barn nægter at sove videre, og man bliver nødt til at færdiggøre badeværelsesrengøring på rekordtid, mens man holder toiletbørsten i den ene hånd og barn væk med den anden....

Mere kaos, en masse snot og dejlige børn

Det er gået op for mig, at jeg faktisk nyder mine børn aller mest, når min mand er sammen med os. Fordi jeg så har tid til at SE dem i stedet for at gå og forberede mig på alle de mulige og umulige måder alt kan gå galt på. Det har jeg heldigvis haft god mulighed for i denne uge. At jeg samtidig ikke rigtig har orket det, er så en helt anden sag. Jeg er forkølet på 11. dagen, og det har de sidste fire dage også involveret både bihuler og pandehule. Nice. O V E R S K U D S M O R. Eller noget. Der er jo absolut på ingen...