Forberedelser til endnu et bal

Vi skal sørme til bal igen. For femte gang på tre år. Det kunne godt lyde lidt royalt. HA, det er det overhovedet ikke! Jeg har skrevet lidt om et par af de tidligere baller her, her, her og her. Første gang var for tre år siden på Frederiksberg slot, og der havde jeg født fem måneder tidligere, ammede stadig og skulle have baby passet for første gang. Projekt kjole, som ikke sad tæt på maven, og som kunne rumme mine store mælkefyldte bryster, endte med en lækker sag fra min søde veninde Maria. Det blev ikke nogen vild fest for mit vedkommende, for som nybagt mor er man immervæk ikke den bedste samtalepartner med...
   

Om et ble-projekt uden at have hjertet med

Denne morgen startede ganske fremragende. Både lille og store barn sov mere end 1½ time mere end de plejer. Først da klokken havde passeret 7 og for den stores vedkommende 7.45 slog de øjnene op og bekendtgjorde på hver deres måde, at nu var de klar til dagen. Der fra gik det langsomt ned ad bakke, hvor lavpunktet var, da 3-årig fra badeværelset kaldte på mig og sagde, at han havde tisset. Ikke på toilettet, hvor man ellers skulle tro den slags ville ske, når nu han alligevel opholdt sig derude, da trangen meldte sig. Heller ikke på potten, som ellers står helt frit tilgængelig for små 3-årige poder. Næh, han havde skam blot gjort,...

Når storebror slår, sparker og vælter lillesøster

Vi har haft en lortesøndag. There, I said it. Både i ordets bogstaveligste forstand med en 3-årig, der har skidt i underbukserne (uden ble – mere om det projekt på et andet tidspunkt), og fordi vi har haft de vildeste konflikter med samme 3-årige, fordi han slår og sparker ud efter sin kun 9 måneder gamle lillesøster og kaster ting efter hende. Jeg var alene med begge unger i 1½ time i dag, fordi min mand lige var cyklet en tur. Fint nok. Det er jeg jo ret tit, og jeg havde endda fået lov til at sove længe i dag. Mega overskud. Skulle man tro. Men jeg har været vaskeægte søndagstræt i dag. Rigtig...
   

Lidt om hjemmetræning – fra en blød amatør

Jeg slår lige fast en gang for alle: Jeg er ikke træningsekspert. Overhovedet. Jeg er den der type, der starter lidt med at træne. Træner et par gange og stopper igen, og så går der flere uger, før jeg igen tager mig sammen. MEN! Nu har jeg sagt til min mand, at jeg skal have hjælp til at beholde motivationen. For han er nemlig typen, der står op kl. 5 for at kunne nå at træne inden job. Det KAN jeg ikke. Fysisk umuligt. Simpelthen. Men det kan han, og det skal han da lære mig! Altså ikke at stå op kl. 5, men at beholde den motivation, der får ham til at gøre det...

De syv bedste ting ved at være alene med to syge børn… Eller noget.

Den forgangne uge havde jeg fornøjelsen af at være græsenke igen OG have et 3-årigt barn med halsbetændelse og skarlagensfeber. Baby var egentlig frisk nok til at begynde med. Lige indtil hun blev så snottet, at man skulle tro, hun havde snuppet al snot i verden og proppet det op i næsen. Lige bortset fra det snot, som den 3-årige stjal. Den 3-årige var ikke så påvirket af sin sygdom, at han sad stille hen og kunne underholdes med lidt nus og netflix. Tværtimod. Men lægens dom var, at han skulle blive hjemme fra børnehave i to døgn efter påbegyndt pencillinkur. Jeg tog mig selv i at himle lidt med øjnene, da han sagde det....

17 grunde til IKKE at kvitte slik og kage til fordel for gulerødder og broccoli

Det smager bedre PUNKTUM Det tjener formidabelt til trøstespisning, kvæl-kedsomheden-spisning, jeg-har-ikke-sovet-i-nat-spisningen, o.s.v… L.I.V.S.K.V.A.L.I.T.E.T. Det smager bedre PUNKTUM Det er synd for det. Det har fået sådan en synderolle. Som den, ingen gider lege med. Kun i smug. Det larmer ikke, når man spiser det. Det smager bedre PUNKTUM Kaffe og gulerod? Need I say more? Det er sikrere for alle, at man kan se dig, når du vender siden til. Det er FREDAG! Eller tirsdag. Eller torsdag. Eller en hvilken som helst anden dag i ugen. Det smager bedre PUNKTUM Det tjener enormt godt som belønning, når rengøringen/støvsugningen/indkøbene/børneputningen eller bare påklædningen af dig selv, i joggingtøj, er overstået. It hits the spot! Den forreste del...
   

Om morbloggere

Der er for tiden en stående joke med, at man ikke kan blive mor uden også at starte en blog og skrive om det. Det er ret sjovt. For der er saftsuseme mange af dem. Morblogs. Nogle bedre end andre. Nogle sjove, nogle informative og nogle bare hyggelige. Nogle med kendisser, nogle med halv-kendisser og nogle med helt almindelige kedelige kvinder som mig selv. Jeg kan nok ikke sige mig helt fri fra at have lavet en blog, der tilhører kategorien af morblogs. Det var godt nok hverken det første, andet eller tredje jeg gjorde, da jeg blev mor første gang. Og det var egentlig heller ikke det, jeg i første omgang havde tænkt mig,...

Om selvforkælelse og at knække den fordømte cancer

Fredag aften fandt jeg pludselig mig selv på boozt.com. Det var noget med en knæk cancer t-shirt, som alle de lækre kendisdamer åbenbart har investeret i. Det KAN man jo ikke sidde overhørig. 249 kr. og så går 100 kr. ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Og den er oven i købet ret fin af en hvid t-shirt at være. Jeg har godt nok allerede støttet med et par hundrede kroner, for vi skal saftsuseme have knækket den cancerkurve. Der er alt for stor sandsynlighed for, at jeg enten selv ender som offer for den lortesygdom, eller at en af mine aller nærmeste gør. Nu bøvler min mor jo faktisk i allerhøjeste grad med sygdommen as we...

Om de hårde tider og en form for optur

Okay. Min blog har taget en drejning. En lidt negativ drejning. Det var ikke meningen fra start. Men det var saftsuseme heller ikke meningen, at mit liv skulle være så besværligt. Det var meningen, at jeg skulle NYDE min barsel. NYDE, at jeg har tid til mine børn. NYDE, at min mand og jeg har fået aftenerne tilbage. NYDE, at weekenderne igen er blevet vores til at planlægge lige, hvad vi har lyst til med børnene. NYDE at lektielæsningen og dermed fraværet af vores elskede mand og far er slut. I stedet er der sket følgende: Min mand blev ikke udnævnt på trods af tre opslidende år på Officersskolen (læs evt. om det her og her)....
   

Tanker om det tredje barn

Jeg ved godt, det er en sindssyg tanke lige nu. Om man skulle få et tredje barn. Midt i barselsboblen med nummer to. Min baby er kun knap ni måneder, og jeg synes, det er mega monster hårdt for tiden. Men hjernen er nu engang en ustyrlig størrelse, så den tager mig steder hen, jeg ikke lige havde planlagt. Vi har altid vidst, at vi skulle have mindst to børn. Om et tredje skulle have lov at melde sin ankomst, ville vi overveje, når vi var nået så langt. Ingen ved jo på forhånd, hvad det kræver at være forældre(eller hvor meget kage, man egentlig kan retfærdiggøre at spise, når man er en sådan). Jeg...

Om at have mennesker omkring sig til at løfte sig op, når man er nede

Min sofa er min bedste ven i dag. Tidligere på dagen overvejede jeg kraftigt at bevæge mit prøvede korpus ned til min bedste ven a.k.a. Lagkagehuset for at benytte blot et par af de kroner nogle af mine søde veninder har været så venlige at berige mit liv med i form af et gavekort til min bedste ven. Men jeg orkede det ikke. For mit hår er fedtet, mit tøj er plettet og mine øjne slører, så jeg ville være i tvivl, om jeg overhovedet kunne finde derhen, selvom det er lige rundt om hjørnet. I stedet har jeg camperet i sofaen og sendt alle mine søde veninder de varmeste tanker. Udover de søde veninder...

Om at være græsenke

Kl. er i skrivende stund 21.39, og dette er min udsigt: Det er desværre sådan de fleste aftener ser ud for tiden og en af grundene til, at bloggen ligger ualmindeligt stille for tiden. Inde i mit hoved er der mindst et nyt indlæg om dagen, men det nytter jo ikke noget, når man aldrig når til den ro, der skal til for at skrive dem. For tiden er jeg græsenke. Igen igen. Efter tre uger på Sjælland med begge børn og min mand to af ugerne, er vi tilbage i udkanten, og min mand er taget til Borris. Strengt. At efterlade mig her. Alene. Med to børn. Hvoraf den ene nægter at sove. Eller...