Det er ingen hemmelighed, at det har kostet sved med sved på at få det der bed i forhaven luget, men jeg har (efter meget lang tids tænkning!) fundet frem til, at der faktisk er et par gode ting ved det. 1) Man kan nyde solen med god samvittighed. 2) Det er ok styrketræning af ryg, skuldre og arme. 3) Man får herremange nye venner. Altså i form af de forbipasserende, som jeg er sikker på tidligere har grinet mere eller mindre indvendigt over den pinlige forhave. Der er en del af dem, der i forbifarten lige har kastet en kommentar af sig: “Nå, det er da et langvarigt projekt.” “Sikke hårdt, du arbejder.” “Nu begynder det da at ligne...

… sovedyrene er forvist til lænestolen, og boldene har fået plads i sengen i stedet for. Uanset hårdhedsgrad vel at mærke. Bold hedder i øvrigt på snart to-årig krudtuglesprog noget så enkelt som: “bum”. Det giver jo god mening, og sådan er det hele vejen rundt. Ting hedder som regel det, de siger. Kylling hedder “dydyy” for det er alligevel lidt for svært at skelne mellem kylling, høne og hane, og kykeliky er lidt for indviklet endnu. Det kan dog godt skabe lidt tossede situationer indimellem. Katten siger nemlig “aau”, og det er flere gange sket, at krudtuglen pludselig udbryder “auu aauuu”, og man tænker, han har slået sig, brændt sig eller et eller andet lige så slemt. Så man...

Så kom det. Det pinlige spørgsmål, som jeg havde frygtet, og som udstiller min manglende viden indenfor et ret væsentligt område, når man har hus og have. Jeg sagde jo, at jeg ikke har styr på haveredskaber, og hvad der er godt at bruge til hvad. Jeg sad som sædvanlig på alle fire og lugede ukrudt i vores bed i forhaven, da vores nabo stikker hovedet over hækken og siger: “Nå, det er da et langvarigt projekt, du har gang i der.” Og det kan jeg jo kun give ham ret i, da det har taget mig 8 timer at få bugt med det tårnhøje, umanerligt genstridige grønne virvar. Og så kommer det: “Hvorfor bruger du ikke en “grev”?” Min...

Jeg skrev forleden et indlæg om, at jeg nogle gange kan føle mig fed, selvom jeg godt ved, jeg ikke er det. Det er jeg helt sikkert ikke ene om, men det er saftsuseme en dårlig tanke at rende rundt med. Jeg hader det. Jeg hader, at mit skønhedsideal er i den forskruede ende. Og jeg hader, at min selvtillid generelt set kunne trænge til et eftersyn nogle gange. Nå, men jeg er også lidt skizofren omkring det, fordi det skifter fra den ene dag til den anden. Det er fuldstændigt afhængigt af, om jeg har spist sundt og for en gangs skyld været på en lille løbetur, eller om jeg har været lidt for grådig i slikskålen og siddet...

… for så behøver man aldrig sidde og glo ud i luften uden at have en ting at foretage sig. Og nej jeg skriver ikke, at man aldrig behøver at kede sig, for jeg har da aldrig i mit liv oplevet noget mere kedeligt end at hænge tøj op, gøre rent og luge ukrudt. Den der drøm om eget hus og have, ik’? Den er altså en lille bitte smule lykkeligere, når den bare er en drøm. For mit vedkommende i hvert fald. For hold op hvor er to-do-listen lang, og hold op hvor bliver den ved med at være det. Der er naturligvis mange ting på den, som er nice to do og ikke need to do, men det...