Usmukheden

Lidt om lange hår

Det var jo mors dag for lidt siden, og hvilken dag var mere perfekt til at forkæle sig selv med en kropmassage, som var loooong overdue. Til min fødselsdag i oktober fik jeg foræret et gavekort til massage i de lækreste spa-lokaler af nogle fellow mothers, som mente, at det, de selv trængte allermest med krudtugler på samme alder som min, var en ordentlig omgang selvforkælelse. Og jeg kunne ikke være mere enig. Det tog mig jo så bare lige over et halvt år at finde ud af at give mig selv lov til at tage fri en halv søndag.

Jeg havde ikke rigtig tænkt over, hvad det der massage gik ud på før på selve dagen, hvor det gik op for mig, at det jo betød, at man skulle smide alt tøjet, og at en fuldstændig fremmed person skulle røre ved det fleste steder på min krop. Skræmmende nok i sig selv, syntes jeg egentlig.

Næste tanke, der slog mig, var, at det der massage jo faktisk er sådan en lidt ambivalent oplevelse, da det jo både er enormt dejligt (nakke-hovedbundsmassage er ikke at kimse af), men også kan være forbundet med ret stor smerte. Især når man som jeg sidder stille ved en computerskærm hele dagen og ikke får bevæget musklerne ret meget, men i fritiden lidt for ofte bærer rundt på en 12 kg tung krudtugle og derudover syntes, at jeg da lige selv kan grave de dersens rødder op ude i haven. Myoser en masse, siger jeg bare! Nå, men jeg har vel egentlig prøvet det, der var værre, og det ville sikkert blive godt bagefter og være det hele værd. Det ville jo også blive skide hyggeligt med lidt tøsehygge bagefter. Jeg begyndte således så småt at glæde mig.

Indtil det til min gru gik op for mig, at det ville betyde, at den der fremmede person M/K skulle massere mine enormt langhårede ben, som jeg ikke kunne barbere, for jeg skulle jo have dem vokset lige om lidt, og jeg havde i øvrigt ikke tid, for toget gik lige om lidt. Fast forward til mig i spasalonen: “Øhm hej, nu skal du høre… Det er altså ikke sådan, at jeg bare er en totalt au naturel personage, som synes, det med hår er naturligheden selv, og derfor lader alt vokse frit frem… Det er altså bare lige fordi, du ved, de der hår, de skal jo have en vis længde, før de kan vokses, og det skal jeg først i næste uge, så jeg er altså lidt langhåret dernede, okay?” Tal lige om pinlighed!

Og det er jo desværre ikke første pinlige episode, jeg har haft denne måned på grund af de der lange benhår. Op til min sidste benvoksning havde skraberen været min bedste ven, men i anledning af sommeren tænkte jeg, at det var på tide at gøre lidt ekstra ud af det. Ved beslutningen havde jeg dog ikke taget højde for, at jeg ved sidste skraber-action kun havde fået taget det ene ben. Ja ja, kald mig bare glemsom eller distræt. Det endte således med, at jeg troppede op på voksklinikken med dobbelt så lange hår på det ene ben som på det andet…

Shit en kikset tøs, jeg er blevet! Er jeg den eneste, der synes, det er gået ned ad bakke, siden det der motherhood viste sit grimme, men indimellem naturligvis også fantastiske fjæs? Og hvordan klarer man sig egentlig igennem perioden fra hårene på benene vokser ud, til de er så lange, at man kan få dem fjernet igen? Går i hi?

massage

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Usmukheden