Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var at stå op om morgenen, før jeg fik barn. Vækkeuret syntes altid at begynde på sin bimle-bamle lige præcis på det tidspunkt af morgenen, hvor jeg sov allerbedst. Føj en omgang støj for mine lydfølsomme ører. Væk med den og så lige vende sig om på den anden side og tage fem minutter mere. Og fem minutter mere. Eller en halv time. Man skal jo også være frisk og veludhvilet på job. Hurra for flekstid! Jeg har stadig flekstid. Mit vækkeur p.t. er bare af den slags, der ikke lader sig slukke. Det er nemlig et barn, der råber moaaar, moaaar, indtil jeg får taget mig sammen til at svinge benene ud af...

For lidt tid siden læste jeg et indlæg på twinpeaks.dk om lysten eller rettere ulysten til at vise sit sande, upolerede hjem frem. Der var en læser, der havde spurgt, om hun gik ind for poleret eller praktisk. Det blev til en snak om at ønske at gøre sig umage, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, at man ikke ønsker at vise sit sande jeg frem. Summasummarum hun havde ikke lyst til at vise sin opvask og vasketøj frem. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt provokeret af hendes svar. Fred være med, at hun ikke vil vise billeder af sit upolerede hjem. Det kan sagtens være, jeg ændrer mening, hvis jeg nogensinde bliver blogger med 2000+ læsere (det...

Jeg er en kujon. En kujon, der er i virkelig dårlig kontakt med mine egne behov, og som først for sent opdager, hvilken betydning det har for humøret, at jeg ikke får bedt om hjælp i tide. Forleden morgen gik jeg og blev mere og mere indebrændt over, at jeg stod med hele ansvaret for at gøre krudtuglen klar til vuggestue, alt imens manden nægtede at stå op, for han skulle først møde en time senere. Situationen ville egentlig være ok, hvis rollerne byttede engang imellem, men det er aldrig mig, der sover længe, og aldrig ham, der står med hele ansvaret. For tiden foregår alt oven i købet med en krudtugle, der i den grad afprøver grænser og hyler og skriger, hvis det mindste...

Der er så mange ting, man ikke fatter, før man får børn. Meget af det kan gå under kategorien lykkelig uvidenhed, andet er nok bare, fordi der er tale om åndssvage tanketorsk fra trætte, overbebyrdede mødre. Er der mon nogen, der kan genkende følgende: Hvorfor de der børn død og pine skal sove senest kl. 20, når man ved, de så står op senest kl. 6. (Sådan er det bare, når man én gang har oplevet, hvor sindssygt barnet bliver, når det er overtræt, og man finder ud af, at det alligevel ikke sover længere om morgenen) Hvorfor det vildeste, man kan finde på at tale om en lørdag aften i festligt lag, er hvilken slags pletfjerner, der virker bedst. (Hør lige...

Ja, jeg arbejder hjemme i dag og lige pludselig slog det mig bedst, som jeg sad koncentreret om computeren. Hvorfor i al verden har de dersens reklamer ligget på det gulv på den måde i fire dage nu? Hvorfor står traktoren ude midt i rummet, så man ikke kan komme forbi? Og hvorfor skal de biler absolut holde parkeret på en måde, så de næsten udgør en trussel mod ens førlighed, hvis man en sen nattetime skulle finde på at snige sig ned i stuen uden at tænde lys (indsæt selv et indre billede af en tegnefilmsagtig skvatten på halen)? Der er desværre kun et oplagt svar på spørgsmålet. Fordi JEG ikke har gjort noget ved det. Nogle gange rammes...