Udsigten fra min arbejdsplads i dag

Ja, jeg arbejder hjemme i dag og lige pludselig slog det mig bedst, som jeg sad koncentreret om computeren. Hvorfor i al verden har de dersens reklamer ligget på det gulv på den måde i fire dage nu? Hvorfor står traktoren ude midt i rummet, så man ikke kan komme forbi? Og hvorfor skal de biler absolut holde parkeret på en måde, så de næsten udgør en trussel mod ens førlighed, hvis man en sen nattetime skulle finde på at snige sig ned i stuen uden at tænde lys (indsæt selv et indre billede af en tegnefilmsagtig skvatten på halen)?

Der er desværre kun et oplagt svar på spørgsmålet. Fordi JEG ikke har gjort noget ved det.

Nogle gange rammes jeg af pokkers ond vilje mod at rydde andres (og her mener jeg mest mændene i mit livs) rod op og at tage opvasken, når jeg har svedt over kødgryderne i det meste af en time. Jeg har prøvet at lade være. Det sker der overhovedet ikke noget ved, og det er altså for klamt og mega meget mere besværligt at rydde madrester op, der for alvor har indtaget en gryde eller tallerken, som var det det sidste sted på jord, man kunne slå sine folder. Det er det vel praktisk talt også for madrester, hvor næste skridt er et midlertidigt ophold i skraldespanden, hvor de kun kan afvente den sikre død ved ild…

Er der andre fellow husmødre med fuldtidsjob nøjagtig ligesom manden derude, som også føler, de er de eneste, der gør noget for at holde hjemmet nogenlunde farbart og uden nævneværdige sundhedsrisici? For så trænger jeg til lidelsesfæller og eventuelle gode råd til, hvordan man får sneget lidt opdragelse ind uden antydning af bebrejdelser.