At sætte pris på hverdagen

Sorry, men jeg hader f……. mandag

Intentionerne var så gode i går aftes, da jeg skrev sidste indlæg. Det kunne jo kun blive en god mandag morgen, og jeg fik da også en fantastisk, uforstyrret nats søvn, så grundlaget for en god dag var jo formidabelt allerede. Men næsten alt, hvad der kunne gå galt, gik galt og lige lidt til. Alt i alt kostede det en halv time på flekskontoen, fordi jeg tumlede helt ukoordineret rundt her til morgen:

1. Krudtuglen vågnede senere, end han plejer. Normalt en god ting, men af en eller anden grund fuckede det rutinerne op, fordi manden ikke havde tid til at hjælpe, som han plejer.

2. Krudtuglen var en EVIGHED om at spise sin morgenmad og skulle absolut lege lægger-knap-på-grydeske-og-kaster-den-op-i-luften-leg, mens han spiste og blev voldhidsig, hvis man tog det fra ham. Det orker jeg bare ikke kl. 6.30 mandag morgen.

3. Krudtuglen havde en fest med at køre rundt på sin løbecykel i stuen efter morgenmaden og var svær at fange, så vi kunne få børstet tænder og komme ud af døren.

4. Vi kommer ud til cyklen, og først der går det op for mig, at cykelstolen ligger nede i kælderen. Krudtuglen insisterer på at cykle, hvilket også er mest praktisk, så jeg skynder mig på stiletterne ned i kælderen, og så nægter stolen også at samarbejde og vil bare ikke til at sætte fast på cyklen. Låsen har låst sig fast. WTF? Jeg indser, at jeg spilder tiden med at mokke rundt og forsøger at forklare krudtugle, at vi må tage bilen. Den går ikke. Han VIL cykle. Og igen, jeg orker det ikke kl. 7 en mandag morgen, og vi har også begge cykelhjelm på. Det ser så fjollet ud inde i en bil. Så vi bliver enige om at prøve igen (Læs: han bestemmer, jeg giver mig). Det lykkes endelig og afsted med os.

5. Vel ankommet til stationen efter en detour rundt om vuggestuen, opdager jeg, at billetautomaten også har mandagsproblemer og ikke kan printe et nyt periodekort til mig. Så jeg skal heeeeeele vejen hen i den anden ende af stationen for at forny det skide kort. Der er optaget, videre til den næste. Den virker heller ikke, men det er vist en fejl 40-lignende situation. Fucking fingre, der ikke kan registreres på en touchskærm! (Er jeg den eneste, der oplever den slags problemer i denne fagre nye tekniske verden?). Tilbage til den optagede, og endelig får jeg mit togkort.

6. På vej i toget går det op for mig, at jeg overhovedet ikke kan huske, hvor jeg parkerede min cykel i torsdags. Hjernen bliver vredet ihærdigt for at komme i tanke om det, indtil det til sidst går op for mig, at den ikke holder på Valby station, som den plejer, men står helt oppe ved Zoo. F….. shit!

7. Bussen kommer heldigvis med det samme, men vi når kun lige til næste stoppested, før vi holder bomstille på grund af lorte morgentrafik. Endelig fremme stavrer jeg afsted til cykelparkeringen på mine stiletter, som jeg bander indvendigt over, at jeg i min frimodighed iførte mig her til morgen. Laaaange ben ja, men fødderne betaler allerede prisen.

8. 7eleven har ikke længere croissanter på tilbud.

Arhmen altså!

mandag morgen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At sætte pris på hverdagen