Under min første graviditet for tre år siden gik jeg til fødselsforberedelse hos APA (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik – se her), og der mødte jeg nogle fantastisk søde piger. Vi ses stadig af og til, når tiden tillader det, og det har været ren fornøjelse at følge de tykke maver, som blev til babyer, og som nu er blevet kæmpe store unger. Andet kuld er på vej nu. Vi er nogle stykker, der allerede har leveret, og der er endnu flere på vej i år. Blandt andet har min skønne veninde Christina, som har bloggen karmamilli.dk, også fået sig en lille baby for nylig. Hun tonser rundt med de samme problemer med søvn, blødt maveskind og en 2 ½...

Da vi blev gift for snart fire år siden, gik vi all in på fest. Stor kjole, lækker mad og idylliske omgivelser (tak HERTHADALEN!), mange gæster samt ikke mindst dyre vielsesringe. Vi var enige om, at det var et virkelig fjollet sted at spare på vielsesringene, når vi skulle gå med dem resten af livet. Vi fik dem derfor speciallavet, så de blev lige, som vi gerne ville have dem, og vi har elsket dem lige siden. Eller jeg har… Min mand har nemlig ikke haft sin vielsesring i over et år. En dag var ringen pludselig væk. Det skete på et tidspunkt, hvor vores søn var omkring 1 ½ år gammel og lige havde fundet ud af, hvad den...

Min far er sej! Og det tror jeg også, min søn synes. Prøv at se, hvad hans morfar lige biksede sammen til ham i sidste weekend. Der var lige nogle bildæk i overskud, og hvad er mere indlysende end at bygge en racerbil til barnebarnet? INGENTING! Der skal godt nok nogle ret stærke arme og ben til at skubbe den rundt, for de der motherf… hjul vejer godt til, og V har ikke rigtig fattet, hvordan man styrer den med snoretrækket, så det er p.t. en udfordring at skubbe og styre samtidig, men det skal nok blive godt. Det er langt fra første gang, min far viser de kreative evner udi bildækanvendelse. Mine veninder husker helt sikkert, at vi en...

Som jeg tidligere har skrevet om her, så behager den her post-graviditetsvægt på + 5 kilo (ja for et par måneder siden var det åbenbart kun 3!) mig ikke vel. Min mave plejer at være flad, og der er flere af mine yndlingsbukser, jeg endnu ikke kan passe. For lidt tid siden blev jeg træt af at høre mig selv beklage mig over det. Jeg tillagde min mand nogle tanker om mig og min manglende rygrad, som han retfærdigvis aldrig havde tænkt, men det var nok til, at jeg besluttede mig for, at det var på tide at gøre noget seriøst ved det. Så jeg begyndte at tælle kalorier, og det gik faktisk rigtig fint. Der var endda nogle dage plads...

Apropos mit indlæg om de manglende timer i døgnet så laver jeg faktisk nogle gange ting, der ikke er strengt nødvendige. Forleden tog jeg mig selv en fri-formiddag i køkkenet uden sure pligter, mens baby sov sin lange formiddagslur. Jeg kan godt lide at bage, men jeg kan bedst lide at spise det, jeg bager. Motivationen er altså udfaldet og ikke helt så meget processen, men jeg går tit og pønser på optimering af de opskrifter, jeg allerede har i hovedet. Denne opskrift på knækbrød har jeg lavet et utal af gange. Jeg aner ikke, hvor den stammer fra oprindeligt, men vi har fået den af min mands moster. Det er den bedste snack, jeg kender, og jeg har endnu ikke...