Søvn og små børn – twelve hours’ sleep by twelve weeks old

Min lille babypige er lige blevet 12 uger gammel! Shit! Det går aaaalt for hurtigt! Da min søn var på den alder, sov han højst 2-3 timer af gangen om natten, højst en time i træk om dagen, og jeg var træt. Meget træt. Det fortsatte, indtil han var 2 år gammel. På det tidspunkt var vi nede på kun at være inde ved ham et par gange om natten. Jeg svor derfor, at jeg ville gøre hvad som helst for at få en baby, der sov bedre denne gang. Heldigvis havde jeg hørt, at piger sover bedre end drenge, så det var jo meget heldigt, det var en pige, der valgte at berige os med sit selskab i denne omgang.

Jeg turde dog ikke stole 100 % på, at min lille pige var en af dem, der sov. Da jeg læste om, hvordan bogen twelve hours’ sleep by twelve weeks old havde hjulpet tvillingemoren twinpeaks.dk (I kender hende med garanti! Formidable skriveegenskaber kombineret med lidt glamour og en masse chokolade. Intet mindre end en fantastisk underholdende blog.) med at sove igennem, tænkte jeg, at det var et forsøg værd.

Hjem kom bogen, og de første par kapitler blev læst aftenen inden, jeg fødte (det vidste jeg af gode grunde ikke på det tidspunkt, men godt timet egentlig). Ha! Det lød som piece of cake. Udover et par gode tips om babyers søvn- og madbehov, så stod der, at der de første 6 uger ikke skulle gøres andet end at undgå at give baby dårlige vaner. Tjek. Det kan vi godt klare. Først når baby var minimum 4 uger og 4,8 kg gammel, skulle den egentlige træning starte. Ved 5-ugers undersøgelsen var hun minsandten 4,8 kg, og min første reaktion var: FUCK. Så skal vi jo rent faktisk i gang med det der træning… Og den tilgang har jeg nok lidt haft siden da. For det er altså besværligt at træne sin baby om natten, når man ikke vil have, at den store, som var afhængig af samsovning på det tidspunkt, vågner, for så er der fest kl. 4 om morgenen. Ret god undskyldning, hvis jeg selv skal sige det. Og som blev skudt ned med det samme af min mand, som tørt og konstaterende sagde, at vi da bare kunne rykke ned i stuen om natten. ARJ! Ikke om jeg gider opgive min lækre (og dyre!) seng bare for en smule ekstra søvn om natten.

Jeg må konstatere, at jeg er mega monster dårlig til at trodse mit trætte sind og følge bogens regler, MEN… Vi sover faktisk rigtig godt de fleste nætter. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi har fulgt alle øvrige råd i bogen, om det er, fordi vi giver hende en flaske efter sidste aftenamning, om det er, fordi hun ofte kan spises af med en sut (det kunne storebror ikke), eller fordi hun slet og ret er en pige, men hun kan de fleste nætter klare 9 timer i træk uden mad. Det vil sige, at hun kun skal ammes ved 4-5 tiden, og det giver mig rundt regnet 6-7 timers sammenhængende søvn og så det løse bagefter. Det er SÅ godt!

Bogen har et par rigtig gode pointer, som selv for en andengangsmor har været meget oplysende og gode at huske på:

• Baby skal tilpasse sig den eksisterende familie, ikke omvendt.
• Giv ikke baby dårlige vaner fra start. Pas på med kun at bruge en enkelt metode til at berolige barnet. Varier, så baby ikke tror, hun skal vugges for at falde i søvn (OMG det gjorde vi meget med vores søn! Det virkede jo!).
• Jo længere tid, der går mellem amningerne, jo mere sulten er baby og jo bedre og mere spiser hun. Hun får dermed mere af den gode, tykke mælk (forudsat at du ammer naturligvis).
• Baby skal finde ud af at berolige sig selv i sengen, så hun ikke altid har brug for din hjælp til at sove videre. Prøv at lade være med at tage baby op, når hun brokker sig, men prøv nogle andre metoder til at berolige: giv sutten eller suttekluden, som dufter af mor, læg din hånd på babys mave, læg baby lidt anderledes, og det, som har virket rigtig godt for os: stryg blidt med fingeren henover panden og ned mellem øjnene.
• Det tager tre dage at skabe gode vaner og tre dage at bryde dem. Det tager til gengæld tre dage at skabe dårlige vaner, men syv dage at bryde dem.
• Giv din baby opmærksomhed, når hun siger positive lyde i stedet for kun, når hun græder. Det modsatte kan give din baby en følelse af, at hun skal græde for at få din opmærksomhed.

Der er naturligvis også et par ting ved bogen, som jeg har lidt svært ved. F.eks. at den konsekvent tager som udgangspunkt, at baby får flaske (den er jo amerikansk), så man præcis ved, hvor meget mad baby har fået (og jeg gider altså ikke veje hende før og efter amning), samt at man skal lade baby ligge og græde 3-5 minutter, når man skal lære baby at berolige sig selv i sengen. Det kan mit morhjerte ikke klare, og i øvrigt gider jeg ikke løbe op og ned ad trapperne til 1. salen, så jeg bliver hos hende, men undlader så vidt muligt kontakt. Derudover insisterer bogens forfatter på, at baby skal sove i sit eget værelse, ikke hos forældrenes. Det er jo stik imod, hvad de førende eksperter herhjemme mener om samsovning, f.eks. netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Alt i alt synes jeg dog, at jeg har fået meget ud af den ret letlæste bog. Vær i øvrigt ikke afskrækket over, at den er på engelsk. Det er ikke fagengelsk. Jeg købte mit eksemplar på amazon og betalte ca. 160 kr. inkl. fragt for et brugt eksemplar, som dog ser helt og aldeles ubrugt ud.

Nu må vi se, om vi når helt i mål med de uforstyrrede nætter, inden baby bliver 2 år.

Tjek i øvrigt min seje venindes kamp om babys søvn på baggrund af samme bog ud her.