Det pinlige haveprojekt #3
Jeg har det med lugning af ukrudt, som jeg har det med opvask. Jeg har lidt svært ved at finde en grund til at ordne det. Det kommer jo igen det skidt, inden man når at vende sig om. Seriøst!
Som jeg også skrev lidt om her, så er det altså ikke min yndlingsbeskæftigelse. Det der lugning. (Er det egentlig det for nogen?) Men vi har endnu ikke fundet en løsning på vores forhavebed (råd modtages gerne! Overvejer bare græs), og så må én af husets voksne beboere jo igang. (Jeg har forsøgt at få mindstemanden til det, men det er, som om man ikke kommer særlig langt med en plastikskovl…)
Man ved i øvrigt, at det er ved at være på tide at gøre noget ved bedet efter vinterens dejlige slumringstid for ukrdtet, når hundeluftere hensynsløst lader deres hunde besørge midt i det hele UDEN AT SAMLE OP. WTF? Helt ærligt, vi er altså nogen, der bor her! Som i øvrigt ikke synes, det er sjovt at skure minisko fri for lort. Vi har lort nok inde i huset med to blebørn, tak!
Når jeg sådan går og kigger lidt ekstra ned i ukrudtet, mens jeg prøver at tage mig sammen til at finde diverse remedier frem til arbejdet, som ikke er lavet af plastik, så er det endnu mere indlysende, at de forbipasserende på vejen ikke tænker særligt højt om det brakmarklignende stykke jord foran vores hus. Mellem de store, flotte mælkebøtter kan man udover hundelorte også finde cigaretskodder og tomme cigaretpakker. Tak for hentydningen!
Så jeg gik i gang. I en hel time fjernede jeg mælkebøtter, indtil baby vågnede og reddede mig fra min rygs visse død. EN TIMES arbejde… Bedøm selv, om I synes, det er en time af mit liv, der er godt givet ud. Jeg må indrømme, at jeg har mine tvivl…
Ingen kommentarer endnu