Lidt om at snyde grøntsager i sit barn

Jeg har lige bællet det her glas grøntsags/frugtjuice. Det smagte hæsligt, men jeg er sikker på, at jeg bliver mega sund indvendigt, så det går jo til et formidabelt godt formål.

Når man laver sådan en omgang juice, bliver der altid så mega meget frugt- og grøntsagskød tilovers, og jeg synes, det er synd at smide det ud, men hvad i alverden skal man stille op med det? Jeg satte derfor min ellers så overophedede og trætte hjerne til at udtænke en plan for, hvordan man kunne udnytte det, så det ikke bare røg lige i skralderen. Hjernen tog bare den første, den bedste løsning, som den var sikker på, den kunne sælge til sådan en som mig. Kage. Jeg skulle da forsøge at bage en sund kage.

Jeg sorterede derfor de værste hårde bits and pieces fra, som ikke lige var kageegnet, og tilbage stod jeg med en omgang blød snask, som jeg kastede et par æg, et ordentligt læs sukker og noget mel og bagepulver i. Ind i ovnen indtil jeg ikke gad vente længere og så prøvesmage. Altså… det var ikke helt så slemt som juicen, men nogen nydelse var det ikke lige frem. Når man stadig har køleskabet fyldt med overskudsbarnedåbskage, som mest af alt minder om en browniesag (uden nødder, men med masser af sukker, smør og chokolade), så er det altså svært at blive rigtig glad for sådan en grøntsagskagefætter.

Lige før jeg smed produktet i skralderen, tænkte jeg dog, at jeg lige ville forsøge mig med at servere et stykke kamuflerede grøntsager som kage til min småtspisende og i øjeblikket nærmest ikke-grøntsags-spisende søn. Jeg grinede indvendigt (stygge mor!), da jeg serverede kagen, men meget til min overraskelse spiste han det hele! Og sagde han godt kunne lide det! Og ville have mere! WTF?

Jeg gentog succesen med at kamuflere grøntsager, da jeg tilberedte aftensmaden. Hvilken mor kender ikke til tricket med at blende grøntsagerne, før man putter dem i kødsovsen til lasagnen? Når manden oven i købet synes, lasagnen smager bedre end normalt, og sønnen spiser op, så er det jo ren win win.

Åh sikken forfærdelig mor (og kone i øvrigt), jeg er. Når man nu lige har besluttet, at grøntsager er det onde og ikke smager godt, så SNYDER jeg det lille, intetanende barn TO gange på en dag. Jeg bliver nok ikke årets mor, hvis han skal bestemme.