Om hakket kød og en vaskeægte fantastisk (nem) opskrift på kødboller

Jeg har taget min aften tilbage! Noget om et baby-soveprojekt

sovende Allie

I alt for lang tid har jeg været en kvinde, der havde glemt alt om, hvordan det var at være andet end mor til to små børn. Fra jeg stod op til jeg gik i seng, havde jeg minimum et barn at tage mig af samtidig med enten et hus at pakke ned, en lejlighed at pakke ud eller andre huslige pligter, som absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse (there, I said it!), og ikke et eneste sekund til at tænke lidt over, hvem jeg er, og hvad jeg sætter pris på i mit liv. Det har været drænende for mig, og jeg har haft svært ved at se de positive sider ved livet. Positive sider, som de kære små naturligvis også giver.

Efter en tre ugers tid her i udkanten er der nu så meget fri gulvplads i lejligheden og en 3-årig, som leger Ninja Turtles med de andre i børnehaven og nærmest stolt viser sine ægte børnehaveskrammer frem, at jeg med god samvittighed har kunnet fokusere på andre ting i løbet af dagen. Den aller første ting, jeg satte mig for at ændre , var, at jeg ville have min aften tilbage. En aften, der f.eks. kunne bruges til at sidde med benene oppe og netvinduesshoppe (I ved: udvælge tøj, putte selvsamme tøj i indkøbskurv, gå til kassen, skifte til ny netshoppingside, starte processen forfra), at sidde med benene oppe og læse op på det med børneopdragelse (for hvad filan gør man, når den 3-årige konsekvent nægter at høre efter, og hvad er nu en god idé at gøre med hensyn til det blestop), og hvad det egentlig er for en slags mad, jeg skal proppe i min baby pt. (altså jeg ved godt, det ikke er rå gulerødder) eller at sidde med benene oppe og folde fingre med min mand i mere end et kvarter af gangen. Alt hvad man kan lave med benene oppe, egentlig.

Jeg satte skarpt ind med følgende agenda:

  1. Få baby til at sove før kl. 23, dvs. flytte hendes døgn ved at vække hende en lille smule tidligere hver morgen.
  2. Få baby til at falde i søvn uden et bryst i munden. De kloge siger jo, at hun helt naturligt ville forvente, at hun stadig havde et bryst i munden, hvis hun i løbet af sin endnu korte søvncyklus vågnede bare en lille smule op, og hvis det ikke var tilfældet, ville hun blive så forvirret over, hvor hun var, og hvad hun skulle, at hun ville glemme at sove videre. (Sheisse de er ikke for kloge, de bebser!)
  3. Få baby til at sove hele aftenen og hele natten uden at vågne – eller rettere uden at vække sin mor og uden at behøve brystet.

Og ved I hvad? Det er saftsuseme lykkedes! Kl. er i skrivende stund 20, og selvom det lige præcis i dag har taget lidt tid få hende til at falde til ro, så sover hun. Og hun faldt selv i søvn. Det gjorde den store i øvrigt også. Fem minutter efter at have proklameret, at han ikke var træt, og at han i hvert fald ikke behøvede sove for at være frisk til at lege i morgen. Og mig? Jeg sidder med benene oppe, og fordi jeg har klaret mig helt alene hele dagen, bespist to børn og puttet dem HELT ALENE, så har jeg set stort på, at det kun er tirsdag og skænket mig et glas vin (og fundet slikskålen). I barselsboblen er alle dage alligevel ens og weekend faktisk ikke rigtig weekend, men bare mere hårdt arbejde. Skål!

WP_20150825_003

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om hakket kød og en vaskeægte fantastisk (nem) opskrift på kødboller