Det smager bedre PUNKTUM Det tjener formidabelt til trøstespisning, kvæl-kedsomheden-spisning, jeg-har-ikke-sovet-i-nat-spisningen, o.s.v… L.I.V.S.K.V.A.L.I.T.E.T. Det smager bedre PUNKTUM Det er synd for det. Det har fået sådan en synderolle. Som den, ingen gider lege med. Kun i smug. Det larmer ikke, når man spiser det. Det smager bedre PUNKTUM Kaffe og gulerod? Need I say more? Det er sikrere for alle, at man kan se dig, når du vender siden til. Det er FREDAG! Eller tirsdag. Eller torsdag. Eller en hvilken som helst anden dag i ugen. Det smager bedre PUNKTUM Det tjener enormt godt som belønning, når rengøringen/støvsugningen/indkøbene/børneputningen eller bare påklædningen af dig selv, i joggingtøj, er overstået. It hits the spot! Den forreste del af tungen, som smager sødt,...

Der er for tiden en stående joke med, at man ikke kan blive mor uden også at starte en blog og skrive om det. Det er ret sjovt. For der er saftsuseme mange af dem. Morblogs. Nogle bedre end andre. Nogle sjove, nogle informative og nogle bare hyggelige. Nogle med kendisser, nogle med halv-kendisser og nogle med helt almindelige kedelige kvinder som mig selv. Jeg kan nok ikke sige mig helt fri fra at have lavet en blog, der tilhører kategorien af morblogs. Det var godt nok hverken det første, andet eller tredje jeg gjorde, da jeg blev mor første gang. Og det var egentlig heller ikke det, jeg i første omgang havde tænkt mig, at min blog primært skulle...

Fredag aften fandt jeg pludselig mig selv på boozt.com. Det var noget med en knæk cancer t-shirt, som alle de lækre kendisdamer åbenbart har investeret i. Det KAN man jo ikke sidde overhørig. 249 kr. og så går 100 kr. ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Og den er oven i købet ret fin af en hvid t-shirt at være. Jeg har godt nok allerede støttet med et par hundrede kroner, for vi skal saftsuseme have knækket den cancerkurve. Der er alt for stor sandsynlighed for, at jeg enten selv ender som offer for den lortesygdom, eller at en af mine aller nærmeste gør. Nu bøvler min mor jo faktisk i allerhøjeste grad med sygdommen as we speak. Smertestillende, dræn, kemo og...

Okay. Min blog har taget en drejning. En lidt negativ drejning. Det var ikke meningen fra start. Men det var saftsuseme heller ikke meningen, at mit liv skulle være så besværligt. Det var meningen, at jeg skulle NYDE min barsel. NYDE, at jeg har tid til mine børn. NYDE, at min mand og jeg har fået aftenerne tilbage. NYDE, at weekenderne igen er blevet vores til at planlægge lige, hvad vi har lyst til med børnene. NYDE at lektielæsningen og dermed fraværet af vores elskede mand og far er slut. I stedet er der sket følgende: Min mand blev ikke udnævnt på trods af tre opslidende år på Officersskolen (læs evt. om det her og her). Det var et slag. Et...

Jeg ved godt, det er en sindssyg tanke lige nu. Om man skulle få et tredje barn. Midt i barselsboblen med nummer to. Min baby er kun knap ni måneder, og jeg synes, det er mega monster hårdt for tiden. Men hjernen er nu engang en ustyrlig størrelse, så den tager mig steder hen, jeg ikke lige havde planlagt. Vi har altid vidst, at vi skulle have mindst to børn. Om et tredje skulle have lov at melde sin ankomst, ville vi overveje, når vi var nået så langt. Ingen ved jo på forhånd, hvad det kræver at være forældre(eller hvor meget kage, man egentlig kan retfærdiggøre at spise, når man er en sådan). Jeg vidste det i hvert fald...