Om morbloggere

17 grunde til IKKE at kvitte slik og kage til fordel for gulerødder og broccoli

  1. Det smager bedre PUNKTUM
  2. Det tjener formidabelt til trøstespisning, kvæl-kedsomheden-spisning, jeg-har-ikke-sovet-i-nat-spisningen, o.s.v…
  3. L.I.V.S.K.V.A.L.I.T.E.T.
  4. Det smager bedre PUNKTUM
  5. Det er synd for det. Det har fået sådan en synderolle. Som den, ingen gider lege med. Kun i smug.
  6. Det larmer ikke, når man spiser det.
  7. Det smager bedre PUNKTUM
  8. Kaffe og gulerod? Need I say more?
  9. Det er sikrere for alle, at man kan se dig, når du vender siden til.
  10. Det er FREDAG! Eller tirsdag. Eller torsdag. Eller en hvilken som helst anden dag i ugen.
  11. Det smager bedre PUNKTUM
  12. Det tjener enormt godt som belønning, når rengøringen/støvsugningen/indkøbene/børneputningen eller bare påklædningen af dig selv, i joggingtøj, er overstået.
  13. It hits the spot! Den forreste del af tungen, som smager sødt, skal jo også aktiveres en gang imellem
  14. Det smager bedre PUNKTUM
  15. Bland selv grøntsager. Ej vel?
  16. Eller fødselsdagsgulerødder? Julebroccoli? Påskekål?
  17. DET SMAGER BEDRE PUNKTUM!

Som man måske kan fornemme, så har jeg haft en uge, som har gjort alle planer om at leve et sundere liv fuldstændigt umulige. Altså ikke umulige på den der trække-vejret-under-vand-uden-udstyr-måde. Men næsten. Så derfor har jeg spist den nedenfor afbildede pose (og købt en ny til erstatning – sig det ikke til min mand) og har planer om at fortære en pose bland selv slik senere, når børnene sover. HVIS de sover. Det gjorde den mindste ikke i aftes. Eller i nat for den sags skyld. Eller ret meget i løbet af i dag.

WP_20151030_002

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om morbloggere