Alenetid, søde tøser, drinks og min yndlingsmand
I lørdags fyldte jeg FIREOGTREDIVE år. Shit. Jeg nærmer mig det, man nok godt kan kalde ikke-helt-ung-og-stram-længere-alderen. Det er sjovt det med alder. Jeg har egentlig aldrig haft et problem med at blive et år ældre. Jeg har 3/4 år, hvor de fleste af mine veninder og min mand fylder år før mig. Det giver mig lige lidt tid til at vænne mig til tanken om, at jeg også bliver et år ældre.
Samtidig kan jeg nogle gange ikke lade være med at længes lidt efter de ubekymrede 20’ere. Sagen er bare, at jeg dengang heller ikke var ubekymret. Det var bare nogle helt andre, lidt mere ligegyldige ting, jeg bekymrede mig om. Som at mit hår er for tyndt, min røv for stor, min personlighed for kedelig.
For tiden er bekymringerne lidt mere liv eller død-agtige. Lidt mere “hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo”-agtige. Og lidt mere “ødelægger jeg mine børn for evigt”-agtige. Det, synes jeg trods alt, trumfer tyndt hår og store røve med flere meters længder.
I lørdags forsøgte jeg at lægge alle bekymringer på hylden. Det var min fødselsdag og foran mig ventede morgenbord med gaver, hvidt brød og kage i lange baner. Dernæst kunne jeg se frem til at kysse mine børn og min mand farvel for resten af dagen (og natten) og begive mig ud til en selvforkælelsesoverraskelse fra min søs. En tur i frisørstolen.
Resten af dagen tilbragte jeg med at bruge enorme mængder af tid på at lægge make-up, drikke kaffe i solen i vores hovedstads mest trængte gader på sådan en lørdag eftermiddag, tumle rundt og kigge på tasker, for sådan en ny en trænger jeg til, selvom min søn meget sødt nogle dage forinden havde påpeget, at jeg da har en taske. Den lektie skal han nok lære en dag.
Da sulten meldte sig fik jeg forrygende selskab af mine søde veninder til umami burger (mums!), kæmpe øl (slurp!) og drinks (haps!). Det var lige præcis, hvad jeg trængte til efter nogle hårde måneder, og jeg ville ønske, det var noget, jeg kunne gøre en gang om måneden. TAK!
Herunder billedspam fra dagens fortræffeligheder:
Og resten af aftenen må I selv forestille jer, for min telefon løb tør for strøm. Meget rookie-agtig mistake. Men altså… Så kunne jeg jo helt uforstyrret nyde min aften. Det skal man alligevel ikke kimse af…
Ingen kommentarer endnu