Om at være græsenke

Om at have mennesker omkring sig til at løfte sig op, når man er nede

Min sofa er min bedste ven i dag. Tidligere på dagen overvejede jeg kraftigt at bevæge mit prøvede korpus ned til min bedste ven a.k.a. Lagkagehuset for at benytte blot et par af de kroner nogle af mine søde veninder har været så venlige at berige mit liv med i form af et gavekort til min bedste ven. Men jeg orkede det ikke. For mit hår er fedtet, mit tøj er plettet og mine øjne slører, så jeg ville være i tvivl, om jeg overhovedet kunne finde derhen, selvom det er lige rundt om hjørnet.

I stedet har jeg camperet i sofaen og sendt alle mine søde veninder de varmeste tanker. Udover de søde veninder jeg mødtes med til min fødselsdag (læs her), og som insisterede på, at jeg skulle begaves, selvom jeg havde sagt det modsatte, så har jeg også en anden venindecrowd. En venindecrowd, som indeholder børn, og som jeg lærte at kende, da jeg gik til fødselsforberedelse hos APA (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik på Østerbro).

Forrige søndag mødtes jeg med nogle af de søde piger og deres endnu sødere børn. Bag min ryg havde de konspireret om at samle lidt sammen til en selvforkælelsesgave (inklusiv gavekort til Lagkagehuset), fordi de syntes, jeg har haft det lidt hårdt på det sidste. Jeg synes egentlig ikke, jeg har sådan super let til tårer, men den gestus kunne mærkes. For filan hvor var det sødt af dem!

Og ligesom på min fødselsdag (og dagen efter i øvrigt) gik jeg resten af dagen med et smil på læben og en dejlig følelse i maven. Hvor er det bare vigtigt at have den slags mennesker i sit liv. Kvinde kan virkelig være kvinde bedst!

Og ja, jeg har naturligvis allerede konsumeret op til flere af de bitte små Rittersport.

Og ja, jeg har naturligvis allerede konsumeret op til flere af de bitte små Rittersport.

P.s. Jeg har ikke været i bad endnu. Man skal jo prioritere rigtigt. Lige nu føles det rigtigst med måsen plantet i sofaen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være græsenke