Bal med slunkne gulerødder, overskæg, damernes tale og… ELSA! Åbenbart.

Hvis du har læst dette indlæg, så ved du allerede, at vi var til bal i fredags. Du ved også, at jeg havde valgt selv at foretage det fornødne til den gennemgribende forvandling fra træt og slidt husmor til skønhedsdronning. Eller okay, nok egentlig bare præsentabelt og knap så ildelugtende påhæng.

Det var et SLID! Kan jeg godt fortælle jer. Som et håndværkertilbud, hvor man ikke på nogen måde er håndværker og i øvrigt ikke kan kende forskel på skruetrækker og boremaskine. Prøv lige og se, hvad jeg startede med:

Men efter halvanden times intens indsats senere samme eftermiddag nærmest uden forstyrrelser fra morsyge babyer eller emsige 3-årige, så jeg sådan ud:

Håret blev ikke helt som håbet, men det sad der til gengæld hele aftenen. Først dagen efter blev jeg gjort opmærksom på, at det jo var den helt, helt, helt forkerte frisure, jeg havde valgt til den kjole. Jeg skulle naturligvis have haft fransk fletning helt ned til navlen. Dumme mig… Se kjolen nedenfor, og hvis du har en lille Frost-fan i hjemmet, så ved du hvorfor:

Menuen til ballet… Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg spiste ikke op. Det gør jeg ellers altid. Laksen til forret smagte for meget af fisk. Hovedretten… altså det var noget med noget lidt for overstegt oksekød med bacon garneret af gulerødder, som ville gøre min baby ellevild. Det vil sige gennemkogte og smagsneutrale. Kartoflerne – á la hasselback – var på ingen som helst mulig måde rå. Og det havde de ikke været i TIMER. En ret tør fornøjelse. Til gengæld var der masser af vin. Fordi ingen rigtig gad drikke den. Men den var økologisk.

Der var to højdepunkter på denne balaften. Den første var en uplanlagt tale om regimentschefens overskæg. Jeg kan huske, da jeg så ham første gang for 8 år siden. Der var virkelig gedebukkeskæg for alle pengene. I ved, med snoede ender, der går opad igen. Jeg tænkte, at han måtte være fra en anden tidsalder. Og ja, han er fra den tidsalder, hvor man uden problemer i sin tale til et bal, der ellers prøver at holde på formerne, sagtens kan stå og opfordre de øvrige mænd i selskabet til at vokse sig et ordentligt overskæg, for “det kilder jo damerne så dejligt mellem benene”. Det er lidt mere trimmet i disse dage og vel egentlig en rigtig Movember værdig, men jeg er sikker på, det stadig kan kilde… Det påstår han jo i hvert fald selv.

Andet højdepunkt stod min egen mand for. Han kom hjem fra seminar kl. 22.30 torsdag aften, men var en time om at gå i seng (og i øvrigt vækkede han baby, så vi først sov igen kl. 1), fordi han få timer forinden havde fået at vide, at han skulle holde “Damernes tale”. Intet bal uden sådan en sag. Men det er noget af et pres for taleren, for der er virkelig grobund for at få nogle ordentlige skideballer af det tilstedeværende kvindfolk, hvis ikke man gør det ordentligt. Men det gjorde han. Min mand. På trods af den korte forberedelsestid, og selvom jeg selv lidt stod for skud, for den kvinde, min mand kender aller bedst, er jo mig. Hvad talen handlede om? Det kræver vist et indlæg for sig selv, men det var noget med påklædningsdukker og stærke koner, som finder sig i lidt af hvert.

Den musikalske side af ballet blev leveret af først Prinsens musikkorps – det vil sige trut og ballade under middagen med et repertoire, der inkluderede både James Bond, Jeg ved en lærkerede og Les Lanciers. Dernæst fik en dj, som tilsyneladende havde lavet sin musiksamling i 80’erne og 90’erne og så bare kørt videre med den, spilletid resten af aftenen. Det betød et lettere amputeret dansegulv, for hvordan filan er det nu, man danser i stiletter og lang kjole til grand prix sange som Hallo Hallo?

Vi lagde hovederne på puderne kl. 03.00 i et “hotelværelse” på kasernen, så vi uforstyrret kunne sove, til vi ikke længere var trætte. Udhvilede er nok så meget sagt. Det bliver man nok aldrig med små børn. Men det var luksus. Også selvom det var to enkeltsenge, og vi lå laaangt fra hinanden. Helt ærligt? Det med at skubbe sengene sammen for en enkelt aften, har vi nok været gift for længe til. Det handlede i bund og grund bare om at få noget søvn. Det var næsten aftenens højdepunkt nr. 3. Eller egentlig nok nærmere nr. 1.