Barsel er ingen joke

Hvis omstændighederne havde været helt normale, og vi ikke var flyttet til udkanten på grund af min mands job, så skulle jeg have været tilbage på job om en uge. I stedet sidder jeg her uden daglig kontakt med andre voksne udover børnehavepædagogerne, kassedamerne i Kvickly og indimellem et fælles gab med min mand.

Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal ændre det. Min dag er fyldt ud med børnepasning, huslige pligter og deadlines. Babydeadlines. For rutiner er jo en af de vigtigste ting ved det her børneliv. Børn har det bare bedst med rutiner. Det har jeg ikke. Tværtimod. Jeg fungerer faktisk bedst, når jeg kan gøre det, jeg lige føler for, når jeg lige føler for det. Træne, spise, snakke, bade, tisse, shoppe. I ved, den slags livet-kan-ikke-fortsætte-uden-nødvendigheder.

Jeg ved, jeg ikke taler for alle nu, men jeg er sikker på, at der må være bare et par stykker i samme båd. Som ikke synes, det er skide skægt at tørre røv og fodre unger af dagen lang. Som ikke synes, det her babydeadlineræs er super attraktiv en måde at føre sit liv på. Og som ikke har mødregrupper/veninder på barsel i nærheden, rengøringshjælp, tusindvis af kroner at shoppe for, bedsteforældre i nærheden eller mænd, der afleverer eller henter først ankomne afkom eller laver mad. Det har jeg ikke. Ingenting. Nada.

I stedet er alle mine dage ens. Måske varieret med et par timers søvn mere eller mindre. En hylende unge mere eller mindre. Eller en mand der slet ikke kommer hjem. Men de fleste dage er altså varieret over dette tema:

6.30 – bleskift/pottetisning og påklædning af to børn. Og mig selv i øvrigt (der er ikke mulighed for bad – det er alt for stressende med to unger).
7.00 – morgenmad
7.30 – bleskift (når der kommer noget ind, kommer der som regel også noget ud), og klargøring til afgang (JA, det tager ½ time).
8.00 – aflevere størstebarn i børnehave
8.30 – babysnack inden sovetid, eventuelt efterfulgt af bleskift.
9.00 – putning af baby
9.15 – afrydning efter morgenmad og babysnack, opvaskemaskinetømning, tøjvask eller anden huslig gerning i rengøringskategorien, måske træning, måske bad, måske kaffe på sofaen (who am I kidding – helt sikkert kaffe!), måske bare en lur, så jeg har energi til resten af dagen.
11.00-12.00 – baby vågner, frokost (som tager den gode del af en time! Inklusiv aftørring og oprydning), babyleg.
13.00 – babysnack
13.30 – putning af baby
13.45 – forberedelse af aftensmad, en eller anden form for huslig gerning, måske kaffe på sofaen og opladning til de næste 5 timers uafbrudt arbejde.
15-16 – afhentning af størstebarn i børnehave. Et barn, som oftest ikke vil hjem, og det projekt kan derfor snildt tage en lille time. Muligvis akkompagneret af lidt hyleri, fordi han er tørstig og ikke kan vente de fem minutter, det tager at køre hjem. Eller fordi han bare slet ikke på nogen som helst måde kan acceptere, at jeg ikke kan bære ham fra bilen og op i lejligheden, fordi jeg har både baby, babys sovepose fra luren og hans egen rygsæk i hænderne.
16.00 – snacktime
16.30 – aftensmadskokkering og børnepasning. En lækker kombi. Helst sikkert ikke stressende. Helt sikkert. Far kommer hjem et sted mellem kl. 16.30 og 17.30.
17.30 – afspisning = kaos, fordi der er nogen, der er trætte. Og sure. Og det er ikke kun børnehavebarnet.
18.00 – babybad og sporadisk oprydning efter aftensmad
18.30 – babys sidste affodring og først ankomne afkoms bad
19-20.30 – putning af børn. Baby gider ikke sove for tiden. Hun vil helst bare lege. Det tager en god time eller to at få hende til at forstå, at man skal ligge ned, når man skal sove.
20.30 – koma

Fortæl mig lige, hvornår det er, barselslivet er sjovt? Og inspirerende? Og hyggeligt?

Vi har i øvrigt droppet babysalmesang, for det lå fra kl. 9.30-10.15, og der sover baby altid. Min eneste mor-bekendte i byen er lige startet på arbejde igen. Jeg kender INGEN andre her i byen, og det er altså ikke for sjov sådan at starte nye bekendtskaber op. Det er ikke mega afslappende i starten. Og det tager i øvrigt tid væk fra vasketøjet, som hober sig op.

Om 2 ½ uge drager vi mod Sjælland igen. Til veninder, til julehygge, til ferietid og til knap så mange pligter og knap så meget ensomhed og dermed knap så sur en mor. Jeg håber det.