Det går da meget godt det her alenemor/græsenkeshit

På trods af det høje niveau af irritation i min krop og den dertilhørende korte lunte (læs eventuelt her, hvis du ikke ved, hvad jeg taler om) så går det faktisk meget godt i det usmukke hjem.

Her roder stadig usigeligt meget, vasketøjet er snart blevet beskidt igen af at hænge så længe på tørrestativet, og maden er ikke de store kulinariske oplevelser. Men vi overlever! Og vi hygger os samtidig!

Især denne morgen var helt ekstraordinær hyggelig med to børn, som kom ind til mig i sengen (den ene havde egentlig været der fra start, men havde lige været ude et smut for at tage en inspektionsrunde og bedt om at få yndlingstrøjen på, den lille fashionlover) og kæmpede lidt om at ligge og putte på mig. Ja, PÅ mig. Det blev til et kæmpe morgenfælleskram, og DET er altså lige til at blive i godt humør af.

Beklager billedkvaliteten, men jeg afbrød altså ikke kæmpekrammet for at tænde lyset og trække gardinerne fra. Det var bare heldigt min telefon var inden for rækkevidde. Og så er jeg monster tekniksvag, så det med justere på dem bagefter. Forget it!

Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg savnede mine børn lidt, mens de var i deres respektive pasningsordninger, og jeg sad bundet foran en computerskærm og prøvede, om det der arbejde sagde mig noget. Det gjorde det langt fra hele tiden. Jeg fik da både bagt knækbrød og købt proteinpulver på nettet, mens jeg forsøgte at få min koncentration til at makke ret. Prøv selv at gætte, hvordan det lige gik… Det går bedre i morgen. Helt sikkert.

Kæft de er (også) søde de børn! P.s. Ja, jeg har morgenhår og natbukser på, men vi hyggede os!