Wow, tiden går stærkt, når man har det sjovt! Nå ja, og når man fuldtidsjobber, har små børn og skal se sin mand i øjnene bare en enkelt gang om dagen. Eller ugen. Barren skulle jo nødigt sættes for højt. Men har jeg det sjovt imens? Nyder jeg hverdagen? Husker jeg på de små gyldne øjeblikke af glæde, som kilder lidt i hjertet? Stopper jeg op og tager mig tiden til at putte glimmer på og sætte dem op på kaminhylden? (Tak til Hella Joof for papmache-reglen) Næh jeg gør sgu da ikke! Og det er ganske enkelt for dårligt. Det hænder, at jeg en dag som i dag kommer i tanke om, at der var noget med, at livet...

Jeg skrev dette indlæg tilbage i oktober måned, og af en eller anden grund nåede det aldrig ud. Det er altså lidt synd for det. For selvom jeg ikke længere er græsenke, så har det stadig sådan indimellem. Så værsgo’ 😀 Jeg sidder på min plads på kontoret og er midt i en sætning i et vigtigt brev. Mine øjne falder på de bitte små tal nederst i højre side af computerskærmen. F… og l… Toget kører om 15 minutter. Lynhurtigt pakker jeg mit grej sammen, lader brev være brev og kaster mig op på jernhesten for at cykle den tur, der normalvis tager 10-12 minutter. Som jeg løber ned af trapperne til perronen, hører jeg togføreren fløjte i sin fordømte fløjte,...