
Det er tit, jeg sidder og tænker på at skrive videre på den her online dagbog. I det stuvende fulde tog på vej til og fra arbejde, i madlavningens kritiske faser med et skrigende, krævende barn i hvert øre, i min seng når lyset er slukket, og dagens bestigede bjerge tårner sig op for mit indre øje, eller når jeg slet og ret har brug for at få luft for mit indre brokhoved. Problemet er, hvordan jeg kommer i gang igen efter så lang tids pause. Hvordan samler jeg lige tråden op og siger: Nå hej igen, håber I stadig er interesseret i mit crap (ment i ordets mest positive, underholdende, informative betydning. Naturligvis). Nå men hej igen så. Påskeferien...