Både den mentale og den helt fysiske forpustelse kan jeg blive ramt af indimellem. Den mentale rammes jeg af ekstra meget i disse dage, da vores hjem snart invaderes af to styks minifødselarer med dertilhørende nærmeste slægtninge i lige opadstigende linje, som skal fejres sammen med vores egen soon-to-be-toårige. Min mand og hans to søskende har meget belejligt valgt at få børn i løbet af de første ti dage af juli måned tre år i træk, så vi rigtig kan få udnyttet konceptet børnefødselsdag. Jeg har allerede været ude i de vilde overvejelser om hoppeborge og klovne og den slags, men da fødselarerne bliver henholdsvis 3, 2 og 1 år gamle, har jeg modvilligt indset, at det nok er en...